PopulærtDP World TourSchauffele: - Som en drøm at være vidne til Tigers sejr

Schauffele: – Som en drøm at være vidne til Tigers sejr

Mod slutningen af finalerunden i Masters 2019 var Xander Schauffele på en delt førsteplads, men han var på ingen måde skuffet over sin delte 2. plads, da Tiger Woods vandt. Som en drøm at opleve det, sagde Schauffele efterfølgende.

– Det var en fantastisk oplevelse. Jeg var vidne til det alle taler om (at Tiger vandt, red.) og at historie blev skrevet, sagde Schauffele bl.a. på sit pressemøde, som kan ses ovenfor og fortsatte:

– Jeg kunne høre de brøl Tiger skabte blandt publikum, og jeg føler, at jeg fik en fuld Masters oplevelse i mit andet år her.

– Som en drøm

Xander Schauffele var glad for at spille med om sejren, og at han har bevist overfor sig selv, at han kan vinde på Augusta National. Men han var i høj grad også glad på Tigers vegne:

– Som alle andre så jeg Tiger vinde Tour Championship, og jeg så ham vinde igen i dag. Jeg er glad på hans vegne. Det er som en drøm, sagde 25-årige Schauffele og uddybede:

– Jeg havde mine 30 sekunder i solen da jeg førte, og det var en dejlig følelse. Det beviser overfor mig og mit team, at jeg kan spille med om sejren og vinde her.

Tiger Woods vandt i -13 foran Dustin Johnson, Xander Schauffele og Brooks Koepka i -12. Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen delte 21. pladsen i -5.

Tre top-5 placeringer i majors

Schauffele var med i Masters for anden gang, og blev nr. 50 i sin debut sidste år.

Med 2. pladsen i Masters har han nu top-5 placeringer i tre af de fire majors, da han blev nr. 5 i US Open 2017 (og nr. 6 i 2018), mens han blev nr. 2 i The Open 2018.

Verdensranglistens nr. 9 har vundet fire gange på PGA Tour med sejre i Greenbrier Classic 2017, Tour Championship 2017, WGC-HSBC Champions 2018 og Sentry Tournament of Champions 2019. Han blev Rookie of the Year på PGA Tour i 2017.

Masters, resultat
– alternativ på europeantour.com
– alternativ på pgatour.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk