PopulærtPGA TourRookien Xander Schauffele vandt Greenbrier Classic

Rookien Xander Schauffele vandt Greenbrier Classic

Xander Schauffele vandt The Greenbrier Classic så den 23-årige rookie, der blev nr. 5 i US Open, har kvalificeret sig til The Open.

Med en finalerunde i -3 vandt Schauffele i -14 foran Robert Streb, mens Jamie Lovemark og Sebastian Munoz delte 3. pladsen i -12.

Phil Mickelson gik én af dagens bedste runder i -6, så han og Patrick Reed blev delt nr. 20 i -6 og Bubba Watson nr. 70 i +3.

Davis Love III faldt tilbage til en 29. plads

Undervejs blev der fokuseret en del på at Davis Love III kunne blive den hidtil ældste vinder på PGA Tour. 53-årige Love III begyndte dagen fire slag fra førstepladsen, men efter en runde i +5 faldt han tilbage til en 29. plads.

Schauffele blev nr. 5 i US Open

23-årige Xander Schauffele er rookie på PGA Tour. Sidste år blev han nr. 26 på Web.com Tour i den regulære sæson, hvor han var mindre end 100 $ fra top-25, som fik et PGA Tour kort. Siden fik Schauffele PGA Tour kortet via Web.com Tour Finals.

Xander Schauffele gjorde for alvor opmærksom på sig selv i US Open for knap en måned siden, da han blev nr. 5 i det der var hans første major. Nu har han også kvalificeret sig til The Open.

The Greenbrier Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk