PopulærtDP World TourRory McIlroy vandt WGC – HSBC Champions

Rory McIlroy vandt WGC – HSBC Champions

Rory McIlroy vandt WGC – HSBC Champions i Shanghai, som var uden dansk deltagelse, da ingen var kvalificeret. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Rory McIlroy førte i -15 foran Louis Oosthuizen i -14 og Matthew Fitzpatrick samt den forsvarende mester Xander Schauffele i -13 inden finalerunden.

McIlroy vandt efter omspil mod Schauffele 

McIlroy gik finalerunden i -4 og Schauffele i -6, så de to var i omspil om sejren. Et omspil som McIlroy vandt med en birdie på første omspilshul.

Louis Oosthuizen blev nr. 3 i -17, mens Matthias Schwab, Victor Perez og Abraham Ancer delte 4. pladsen i -15 foran Matthew Fitzpatrick i -14.

Patrick Reed blev delt nr. 8 i -12, Hideki Matsuyama nr. 11 i -11, Francesco Molinari nr. 22 i -7, Justin Rose nr. 28 i -5, Paul Casey nr. 38 i -2, Shane Lowry nr. 43 i -1 mens Tony Finau og Tommy Fleetwood delte 53. pladsen i +2.

McIlroys fjerde sejr i 2019

30-årige Rory McIlroy har fokuseret på PGA Tour i år, og det må siges at have virket, selvom han har skuffet lidt i majors med en 21. plads i Masters, en 8. plads i US PGA Championship, en 9. plads i US Open og et misset cut i The Open.

Ugens sejr var hans fjerde i dette kalenderår, da han også har vundet Players Championship, RBC Canadian Open og Tour Championship med en bonus på 15 mio. $ svarende til 100 mio. danske kroner.

Det var McIlroys 18. sejr på PGA Tour, hvor han vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard 2018, men ikke havde sejre i 2017. I 2016 vandt han Deutsche Bank Championship og Tour Championship, der også gav ham sejren i FedExCup’en 2016. Dengang med en bonus på 10 mio. $.

WGC sejren var hans første på Europa Touren siden Dubai Duty Free Irish Open 2016, og han er nu 14 Europa Tour sejre i karrieren.

WGC – HSBC Champions, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk