PopulærtPGA TourRory McIlroy vandt RBC Canadian Open efter 61'er

Rory McIlroy vandt RBC Canadian Open efter 61’er

Rory McIlroy vandt for anden gang i år med sejr i RBC Canadian Open, hvor Lucas Bjerregaard missede cuttet. Sehøjdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Efter runder i +3 og -1 var Lucas Bjerregaard tre slag fra cutgrænsen.

McIlroy vandt overbevisende sejr

Rory McIlroy, Webb Simpson og Matt Kuchar delte føringen i -13 inden finalerunden foran Shane Lowry, Adam Hadwin og Brandt Snedeker i -12.

Der var således tæt i toppen inden finalerunden, hvor McIlroy trak fra med fem birdies på de første 7 huller. Han fortsatte med fire birdies i træk fra 11. hul inden en bogey-eagle-bogey afslutning gav en runde i 61 slag (-9).

Rory McIlroy vandt således en sikker sejr i -22 foran Shane Lowry og Webb Simpson i -15. Brandt Snedeker og Matt Kuchar delte 4. pladsen i -13, mens Adam Hadwin blev bedste canadier på en 6. plads i -6.

Udover McIlroy og Lowry var der yderligere tre europæere i top-10, da Danny Willett, Graeme McDowell og Henrik Stenson delte 8. pladsen i -10.

Den forsvarende mester Dustin Johnson blev nr. 20 i -7, Brooks Koepka nr. 50 i -2 og Bubba Watson nr. 63 i +2.

McIlroys anden sejr i år

Rory McIlroy har fokuseret på PGA Tour i år, og det må siges at have virket, selvom han skuffede lidt med en 21. plads i Masters.

I 10 ud af 12 turneringer er McIlroy sluttet i top-10, og han har vundet to gange med sejre i Players Championship og RBC Canadian Open.

Det var 30-årige Rory McIlroys 16. sejr på PGA Tour, hvor han vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard 2018, men ikke havde sejre i 2017. I 2016 vandt han Deutsche Bank Championship og Tour Championship, der også gav ham sejren i FedExCup’en 2016.

Hans seneste af 13 tællende sejre på Europa Touren er Dubai Duty Free Irish Open 2016.

RBC Canadian Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk