PopulærtDP World TourMickelson er ikke med i Masters - men spiller Tiger?

Mickelson er ikke med i Masters – men spiller Tiger?

For første gang i 28 år er Phil Mickelson ikke med i Masters, da han er faldet i unåde og fjernet fra deltagerlisten til Masters. Derimod står Tiger Woods fortsat blandt deltagerne, så måske gør han comeback på Augusta National. Masters spilles i næste uge fra den 7. – 10. april.

Mickelson er ude

51-årige Phil Mickelson har vundet Masters tre gange i 2004, 2006 og 2010. Han har deltaget 29 gange og 15 gange er han sluttet i top-10, men for første gang siden 1994 er han ikke med på Augusta National.

Mickelson er ikke kun kvalificeret som tidligere vinder, men også en række andre kriterier som bl.a. vinder af US PGA Championship 2021 og top-50 på verdensranglisten, hvor han er nr. 48 i denne uge.

Han holder dog fortsat pause på ubestemt tid ovenpå den seneste tids virak efter han udtalte sig meget eksplicit om en Saudi-finansieret tour og om PGA Tour, så han har ikke spillet siden turneringen i PIF Saudi International i februar og har mistet en lang række sponsorer. Om Mickelson selv har bestemt sig for ikke at deltage i år, eller om han har fået en kraftig opfordring til at holde sig væk ved vi ikke.

Spiller Tiger?

46-årige Tiger har vundet Masters fem gange i 1997, 2001, 2002, 2005 og senest i 2019, så han er kvalificeret som tidligere vinder. Tiger har deltaget 23 gange, og er 14 gange sluttet i top-10.

Tiger Woods kørte galt i februar 2021, og spillede ingen officielle PGA Tour turneringer i 2021, men kun generationsturneringen PNC Championship i december. Her var han sammen med sønnen Charlie meget tæt på at vinde, men de blev overgået af John Daly og søn.

Tigers seneste tællende turnering er en 38. plads i Masters 2020, som blev vundet af Dustin Johnson i november 2020, da den blev udsat pga. Covid-19.

Om Tigers næste turnering bliver Masters 2022 er endnu uvist, men han står fortsat blandt de indtil videre 91 deltagere. Når det gælder Tiger er der intet, som er tilfældigt, så det er udelukket at det en forglemmelse, at han ikke har meldt fra. Så det kan kul tolkes som om, at han selv tror på, at han kan blive klar og deltage.

På sociale medier har der også været billeder og videoer af Tiger der spiller Medalist Golf Club i Florida

Den aktuelle deltagerliste for Masters kan ses på masters.com her.

Tiger Woods – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open på LET, , hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 16. Det var samtidig sæsonfinalen på den sydafrikanske...

Thomas Bjørn i top-20 da Stephen Ames vandt på sin 60 års fødselsdag

Den forsvarende mester Stephen Ames vandt Mitsubishi Electric Classic på sin 60 års fødselsdag, og har nu vundet to sejre i år. Se højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk