Cutter & Buck TourMathias Gladbjerg fastholdt føringen på Nordea Tour

Mathias Gladbjerg fastholdt føringen på Nordea Tour

Mathias Gladbjerg er på en delt førsteplads inden finalerunden af Nordea Tour Winter Series Lumine Hills Open. 12 danskere klarede cuttet.

Efter første runde førte Mathias Gladbjerg med to slag, men under svære betingelser med hård blæst, gik han anden runde på Hills Course i +3. Det rækker fortsat til førstepladsen, som han deler med svenske Oscar Lengdén i -3.

I sidste uge førte Gladbjerg efter første runde, men blev nr. 11, mens Lengdén tabte omspil til Björn Hellgren.

Oliver Lindell og Niclas Hellberg fra Finland deler 3. pladsen i -1, mens Christian Aronsen og Kristian Krogh Johannessen fra Norge deler 5. pladsen i -1.

Rasmus Hjelm
Rasmus Hjelm

Rasmus Hjelm Nielsen var bedste dansker med en runde i -3, og deler 14. pladsen i +1 med Kaster K Estrup, mens Patrick O’Neill, Mark Flindt Haastrup og Niklas Nørgaard Møller er delt nr. 21. +3.

Jesper Lerchedahl, Peter Vejgaard og Jeppe Kristian Andersen er nr. 31 i +4, mens Nikolaj Norman Hansen og Martin Amtkjær er nr. 38 i +5.

Lasse Sonne Nielsen, der blev nr. 5 på Evolve Pro Tour efter blot at have spillet én turnering sidste år, klarede akkurat cuttet som nr. 46 i +6 efter en flot runde i -1.

De første to dage er der spillet på både Lakes og Hills Course på Lumine GC nær Barcelona. Fredagens finalerunde spilles på Hills Course.

Nordea Tour Winter Series Lumine Hills Open, leaderboard

ECCO Tour Winter Series i næste uge
De to Nordea Tour turneringer er begyndelsen på Nordic League 2016 sæsonen.

ECCO Tour tager over i næste uge med deres Winter Series, som består af to turneringer, som også tæller til Nordic League.

Først Mediter Real Estate Masters fra den 13. – 15. marts og derefter PGA Catalunya Championship fra den 18. – 20. marts. Begge turneringer spilles på PGA Catalunya Resort i Spanien.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk