DiverseLasse Sonne Nielsen blev nr. 5 på Evolve Pro Tour

Lasse Sonne Nielsen blev nr. 5 på Evolve Pro Tour

Efter et skadesplaget 2015 er der godt nyt for Lasse Sonne Nielsen, som blev nr. 5 i Lo Romero Open 1.0 på Evolve Pro Tour.

Lasse Sonne Nielsen var på en delt førsteplads med tyske Florian Fritsch efter den anden af de tre runder. På Lo Romeo i spanske Murcia måtte han dog nøjes med en delt 5. plads i -4 efter en finalerunde i par.

Med en runde i -6 kom engelske Jordan Gibb bagfra og vandt i -7. Tyske Florian Fritsch, der havde Europa Tour kortet i 2011 og 2015, sluttede ligeledes i -7 og blev nr. 2.

Spillede én turnering i 2015
Lasse Sonne Nielsen spillede kun én turnering sidste år!

I januar 2015 fik han konstateret en diskusprolaps, som han blev opereret for i juli måned. Efter en længere genoptræning nåede han akkurat at spille én turnering i december 2015.

Nu kan Lasse Sonne Nielsen så se fremad, og i sidste uge blev han nr. 19 i La Serena 1.0 på Evolve Pro Tour. Selvom det var ærgerligt, at han faldt tilbage i finalerunden, så må ugens 5. plads give selvtillid og optimisme for fremtiden.

Lo Romero Open 1.0, resultat

Ingen danskere i finalerunden på Gecko Golf Tour
Der er også blevet spillet på Gecko Golf Tour, hvor fem danskere deltog i Marbellla Golf Country Club – Santa Clara Golf Marbella.

De fem danskere – Simon Bukrinsky, Kasper Hooge Steen Berg, Frederik Birk Topgaard, Christoffer Olrik og Jacob Christiansen missede dog alle cuttet til torsdagens finalerunde.

Tyske Maximilian Walz vandt i -6 foran engelske Sam Connor samt spanske Gabriel Cañizares Gomez og Carlos Balmaseda i -4.

Chilenske Mark Tullo, som har spillet 97 Europa Tour turneringer, blev nr. 5 i -3.

Marbellla Golf Country Club – Santa Clara Golf Marbella, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

Verdensranglisterne, 22. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring med endnu en sejr, Wyndham Clark er nu nr. 3 mens Ludvig Åberg er bedste skandinav på en 6....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk