AnbefaletFørste afbud til OL

Første afbud til OL

Golf er på OL programmet til sommer, men de professionelle ser meget forskelligt på OL. De fleste glæder sig, men der er også nogen, som ikke prioriterer det så højt.

Nu er det første afbud kommet fra en spiller, som ellers var ret sikker på at kvalificere sig. Det er 53-årige Vijay Singh, som har meddelt OL komiteen i hjemlandet Fiji, at han ikke ønsker at deltage i OL.

Vil finde formen og fokusere på PGA Tour
Som begrundelse for afbuddet nævner Singh, at han vil fokusere på PGA Tour, og så er der også balladen med Zika virus. En virus der dog kun er farlig, hvis man er gravid, hvorfor Singh ikke skulle have noget at frygte.

– Det er timingen, for jeg bliver nødt til at fokusere på PGA Tour. Jeg ville gerne spille OL, men så er der også Zika virus og alt det der, siger Singh til Golf Channel og fortsætter:

– Det var ikke så svær en beslutning. Jeg har det dårligt med det, og ville egentlig gerne spille, men har i sidste ende fravalgt det. Det er midt i sæsonen, og jeg forsøger at finde mit spil.

Vijay Singh er nr. 215 på verdensranglisten, men da der er begrænsninger på antal spillere fra hvert land i feltet på 60 spillere, så ville han med stor sandsynlighed kvalificere sig.

To OL turneringer fra den 11. – 20. august
OL 2016 afholdes i Rio fra den 5. – 21. august.

Herrernes golfturnering spilles fra den 11. – 14. august, mens damernes turnering er fra den 17. – 20. august.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk