PopulærtDP World TourBjørn frem på 3. pladsen i Abu Dhabi

Bjørn frem på 3. pladsen i Abu Dhabi

Tæt tåge forsinkede starten på anden runde af Abu Dhabi HSBC Golf Championship i 2 timer og 45 minutter, så 60 spillere skal tidligt op lørdag morgen for at færdigspille runden.

Blandt dem Thomas Bjørn, som nåede at spille 11 huller i -3, hvilket placerer ham som nr. 3 i -7. Mens Bjørn er rykket frem i feltet, så er Søren Kjeldsen derimod faldet tilbage til en 37. plads i -2, da han er +1 efter 13 huller.

Thorbjørn Olesen er sikker på at klare cuttet, og han begyndte på 10. hul med fire birdies i træk, men kom ind i en dårlig rytme, og det endte med en runde i par og en aktuel placering som nr. 56 i -1.

Morten Ørum Madsen er nr. 73 i par, hvilket også er hans score efter 12 huller, og han skal formentlig én under på de sidste huller for at klare cuttet.

Flot comeback var næppe nok for Lucas
Efter +3 i første runde og en bogey, bogey, dobbeltbogey start for Lucas Bjerregaard var han +7 for turneringen, og han lignede en færdig mand.

Han fik sig dog kæmpet flot tilbage med hele otte birdies frem til 16. hul, men efter en bogey på 18. hul måtte han nøjes med en runde i -3. I samlet par er Lucas pt. nr. 73, og det er næppe nok til at klare cuttet, som formentlig bliver -1.

BrysonDeChambeau_abudhabi16-302294
Bryson DeChambeau

Sullivan overtog føringen
Efter to runder i -5 er Andy Sullivan -10 og førende mand i klubhuset. Han kan dog blive indhentet og overhalet af flere spiller, heriblandt amatøren Bryson DeChambeau, som er alene på andenpladsen i -9, da han er -1 efter 9 huller.

Thomas Bjørn er som nævnt på 3. pladsen, og den deler han med Joost Luiten, Rafa Cabrera Bello og Richard Bland.

McIlroy, Spieth og Stenson er over par
Rory McIlroy Jordan Spieth og Rickie Fowler spiller sammen, og af dem er Fowler den eneste, som har gang i en god runde.

Fowler er -3 efter 13 huller, og deler 9. pladsen i -5 sammen med McIlroy, som er +1 på runden. Jordan Spieth er ligeledes +1 og nr. 26 i -3.

Henrik Stenson var nr. 2 i -8 efter første runde, men han er +3 efter 12 huller og nr. 20 i -4 sammen med bl.a. Branden Grace, som var rundt i +2.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte lørdag fra kl. 10 – 14 samt søndag fra kl. 9:30 – 14.

Abu Dhabi HSBC Golf Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

15-årig imponerede da Tim Widing vandt LECOM Suncoast Classic

Svenske Tim Widing vandt sin første Korn Ferry Tour sejr efter omspil i LECOM Suncoast Classic. Inden finalerunden var det Patrick Cover i spidsen i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk