PopulærtDP World TourThriston Lawrence vandt den 112. udgave af South African Open

Thriston Lawrence vandt den 112. udgave af South African Open

Sydafrikanske Thriston Lawrence vandt den 112. udgave af Investec South African Open Championship, der er én af verdens ældste åbne mesterskaber, da det blev spillet første gang i 1903. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Martin Simonsen var nr. 5 i -10 inden finalerunden, som han gik i +2, så han faldt tilbage til en 15. plads i -8. Efter en god start begyndte Christoffer Bring finaledagen på en 34. plads i -5, og han blev nr. 30 i -6 efter en runde i -1.

Joachim B Hansen og John Axelsen missede cuttet, mens Oliver Hundebøll trak sig efter første runde.

Nu 34-årige Morten Ørum Madsen vandt den traditionsrige South African Open Championship i 2013, hvilket er hans hidtil eneste DP World Tour sejr.

Thriston Lawrence vandt med ét slag 

Inden finalerunden førte Thriston Lawrence i -18 foran Clément Sordet i -16 og Jens Fahrbring i -12.

Thriston Lawrence kom foran med fem slag, men efter +5 på fem huller fra 12. hul delte han føringen med Clément Sordet, inden Sordet lavede bogey på 17. hul.

26-årige Thriston Lawrence gik +2, men vandt i -16 foran Clément Sordet -15, Jens Fahrbring i -14 og Matti Schmid i -11, mens Chase Hanna, Daniel Brown, Marcel Siem og Dean Burmester delte 5. pladsen i -10.

Årets rookie 2022 – tredje sejr på DP World Tour

Thriston Lawrence, der fyldte 26 år lørdag, blev Årets rookie på DP World Tour 2022 efter sejre i Joburg Open og Omega European Masters.

Sejren i South African Open var således hans tredje på DP World Tour, og på sin vis hans største sejr, da det er det helt store åbne mesterskab i hans hjemland.

Investec South African Open Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 6. maj 2024

Der blev ikke spillet på LET og LPGA, men på Epson Tour vandt Madison Young Casino Del Sol Golf Classic, hvor Nicole Lørup var...

Familierne Pugholm og Behnsen vandt DM 2 generationer

Bo og Fin Pugholm vandt Far/Søn rækken ved DM 2 Generationer for sjette gang, mens de forsvarende mestre Anna Hjerrild og Rene Behnsen vandt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk