Asian TourScott Hend vandt Queen's Cup på Koh Samui

Scott Hend vandt Queen’s Cup på Koh Samui

Australske Scott Hend, der har vundet to gange på Europa Touren og senest True Thailand Classic i marts, kom ikke med i US Open, så han har istedet spillet på Asian Tour i denne uge.

Det resulterede i endnu en sejr i Thailand, da han vandt Queen’s Cup på Koh Samui, hvilket var hans niende i karrieren på Asian Tour.

Efter tredje runde var Hend på andenpladsen, og efter en finalerunde i -4 vandt han i -15 foran Gunn Charoenkul i -14.

Jeunghun Wang, der har vundet både Trophée Hasssan II og AfrAsia Bank Mauritius Open på Europa Touren i år, delte 3. pladsen i -12 med Pavit Tangkamolprasert, Paul Peterson og Prom Meesawat, som førte inden finalerunden.

Victor Østerby deltog også, men missede cuttet.

Sæsonen begynder for alvor til efteråret
$ 300.000 turneringen kommer efter en længere pause på Asian Tour, hvor de fleste almindelige turneringer spilles i sensommeren og om efteråret.

Der har været nogle større turneringer, som også har været tællende på Europa Touren, men dem har Victor Østerby ikke været kvalificeret til via sin kategori fra tourskolen.

Det var Victor Østerby anden turnering på Asian Tour i år, da han i februar blev nr. 58 i Bashundhara Bangladesh Open

Queens’s Cup, resultat

Prom Meesawat
Prom Meesawat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

57 danske atleter deltager i OL-åbningsceremonien

Til OL-åbningsceremonien i Paris er sejleren Anne-Marie Rindom og håndboldspilleren Niklas Landin de to danske fanebærere. Bag dem går 57 danske atleter og 25...

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk