PopulærtPGA TourRickie Fowler er skiftet til TaylorMade bolde

Rickie Fowler er skiftet til TaylorMade bolde

For første gang i karrieren har 30-årige Rickie Fowler skiftet boldmærke, så han fremover spiller med TaylorMades TP5x bolde.

Både som elite-amatør og professionel har Rickie Fowler brugt samme boldmærke, men nu har han lavet en flerårig aftale med TaylorMade. Udover boldene – som alle markeres med nr. 15 hvilket var det nummer han brugte, da han kørte motocross – vil Rickie Fowler også bruge TaylorMade Tour Preferred handsker.

Fowler spiller fortsat med udstyr, tøj og sko fra Cobra Puma Golf.

Seks fra top-12 i verden bruger TaylorMade bolde

Med Rickie Fowler er der nu seks af verdens 12 bedste, som bruger TaylorMade bolde. De øvrige er Justin Rose (TP5x) Dustin Johnson (TP5x), Jon Rahm (TP5x), Rory McIlroy (TP5) og Jason Day (TP5x).

Justin Rose har lavet en ny udstyrsaftale med Honma Golf, så det er dog uvist om han fortsætter med TaylorMade bolde. Han brugte dem da han vandt Farmers Insurance Open på PGA Tour i sidste uge, men tilsyneladende uden en sponsoraftale.

TaylorMade driller Titleist i ny reklamefilm

Siden Rickie Fowler var eliteamatør har han altid spillet med Titleist, som der drillende henvises til i reklamefilmen ovenfor, da han først bliver givet en pose med Titleist Pro V1x bolde, men vælger TaylorMade TP5x.

Fire PGA Tour og to Europa Tour sejre

Rickie Fowler har vundet fire turneringer på PGA Tour med sejre i Wells Fargo Championship 2012, The Players Championship 2015, Deutsche Bank Championship 2015 og The Honda Classic 2017 samt den ikke-tællende Hero World Challenge 2017.

På Europa Touren har han vundet Aberdeen Asset Management Scottish Open 2015 og Abu Dhabi HSBC Golf Championship 2016.

Rickie Fowler med sine nye TaylorMade bolde – Foto: TaylorMade

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk