AnbefaletSergio Garcia blev diskvalificeret for at ødelægge greens i Saudi International

Sergio Garcia blev diskvalificeret for at ødelægge greens i Saudi International

Sergio Garcia blev diskvalificeret efter tredje runde af Saudi International powered by SBIA, da han i den grad overtrådte reglerne for god opførsel på golfbanen.

Efter runder i -1 og par gik Sergio Garcia tredje runde i +1. Undervejs lavede han i mærker i flere greens med sin putter, hvilket er en overtrædelse af Regel 1.2a om ikke at lave forårsage unødvendig skade på banen. Det er der som sådan ingen straf for, men “Komitéen kan diskvalificere en spiller for at opføre sig mod spillets ånd, hvis den mener, at spilleren har udvist alvorlig, dårlig opførsel”, som det hedder i reglen.

Den dårlige opførsel blev bemærket af spillerne i grupperne bag Garcia, som blev mødt af greens med mærker i, hvilket de gjorde dommerne opmærksom på. Efterfølgende blev Garcia kaldt til møde med Europa Touren, hvor direktøren Keith Pelley angiveligt deltog. Det endte med en diskvalifikation af Garcia.

– Jeg respekterer beslutningen om min diskvalifikation. I frustration lavede jeg skader på et par greens, hvilket jeg har undskyldt for, og jeg har informeret øvrige spillere om, at det ikke vil ske igen, siger Sergio Garcia i en pressemeddelelse fra Europa Touren.

Garcia er kendt og berygtet for sit iltre temperament, hvilket tidligere har givet ham flere bøder. Bl.a. da han spyttede i en hulkop efter et tre-putt under CA World Championship 2007, hvor han i øvrigt blev nr. 3! Han har også utallige gange kastet med jern, køller og sko.

Det er angiveligt første gang, at en spiller bliver diskvalificeret på Europa Touren for at bryde reglerne for god opførsel.

Hele Regel 1.2a kan læses nedenfor:


1.2 – Standarder for spilleropførsel

a
Opførsel forventet af alle spillere

Alle spillere forventes at spille i spillets ånd ved at:

  • Optræde hæderligt – f.eks. ved at følge Reglerne, medregne alle strafslag og være ærlig i alle dele af spillet.
  • Vise hensyn overfor andre – f.eks. ved at spille i et hurtigt tempo, være opmærksom på andres sikkerhed og ikke forstyrre en anden deltagers spil.
  • Passe godt på banen – f.eks. ved at lægge opslåede græstørv på plads, rive i bunkers, reparere nedslagsmærker og ikke forårsage unødvendig skade på banen.

Der er ingen straf efter Reglerne for ikke at optræde således, undtagen at Komitéen kan diskvalificere en spiller for at opføre sig mod spillets ånd, hvis den mener, at spilleren har udvist alvorlig, dårlig opførsel.

Der kan kun gives andre straffe end diskvalifikation for alvorlig, dårlig opførsel, hvis disse straffe er medtaget som en del af kodeks for god opførsel under Regel 1.2b.


Læs hele reglen på randa.org her.

Søndagens finalerunde sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Saudi International powered by SBIA, leaderboard

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk