PopulærtPGA TourPoulter fører med ét slag på Puerto Rico

Poulter fører med ét slag på Puerto Rico

Da Ian Poulter ikke kom med i WGC – Dell Match Play, hvor han var første reserve, valgte han at spille ugens lille PGA Tour turnering på Puerto Rico. Her er han tæt på sin første sejr siden 2012.

Lille i denne sammenhæng er en præmiesum på $ 3 mio., hvoraf vinderen får $ 540.000 svarende til 3,6 mio. kroner.

Poulter var dagens bedste i anden runde, og rykkede frem på en 3. plads i -7. Efter -4 i tredje runde overtog han føringen i -11.

Tony Finau, Jonathan Byrd og Steve Marino deler 2. pladsen i -10, mens Scott Brown, Aaron Baddeley og Rafael Campos deler 5. pladsen i -9.

Freddie Jacobson er nr. 8 i -8, mens den forsvarende mester Alex Cejka er nr. 12 i -7. Retief Goosen og George Coetzee deler 36. pladsen i -3, mens Luke Donald er nr. 44 i -2.

Poulter har kun vundet to gange på PGA Tour
40-årige Poulter har vundet 16 professionelle turneringer i karrieren, hvoraf de 12 har været tællende på Europa Touren.

Blandt dem to WGC turneringer, som er hans hidtil eneste sejre på PGA Tour. Først WGC – Accenture Match Play Championship 2010, som nu er WGC – Dell Match Play, og siden WGC – HSBC Champions 2012, der er hans seneste sejr.

C More Golf sender finalerunden forskudt natten til mandag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Puerto Rico Open at Coco Beach, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk