PopulærtDP World TourDay og McIlroy er klar til semifinalerne

Day og McIlroy er klar til semifinalerne

Jason Day og Rory McIlroy har levet op til deres seedning som henholdsvis nr. 2 og 3, og mødes i den ene semifinale ved WGC – Dell Match Play.

I kvartfinalerne vandt Rory McIlroy 4 & 3 over Chris Kirk, mens Jason Day vandt 3 & 2 over Brooks Koepka.

Da Jason Day nu er i semifinalen, og Jordan Spieth samtidig er slået ud, så er Day sikker på igen at overtage førstepladsen på verdensranglisten i næste uge.

Rafa Cabrera Bello, som Søren Kjeldsen delte mod i puljespillet, vandt 2 & 1 over Ryan Moore.

Som beskrevet tidligere tabte Jordan Spieth til Louis Oosthuizen i 1/8-finalerne. I kvartfinalen var Oosthuizen nede med 1 mod Dustin Johnson det meste af for-ni, men Oosthuizen vandt 2 & 1.

Semifinaler uden amerikanere
De to semifinaler står således mellem Jason Day mod Rory McIlroy og Louis Oosthuizen mod Rafa Cabrera Bello.

11 af de 16 deltagere i 1/8-finalerne var fra USA, og af dem gik fire videre til kvartfinalerne, hvor de tabte deres match. Semifinalerne bliver således uden amerikanere.

Semifinalerne spilles søndag eftermiddag dansk tid, mens finale og match om 3./4. pladsen spilles om aftenen.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte søndag fra kl. 16 – 01. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – Dell Match Play, leaderboard

Rafa Cabrero Bello
Rafa Cabrero Bello

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk