Asian TourOgletree vandt på Asian Tour i England foran Poulter - større end...

Ogletree vandt på Asian Tour i England foran Poulter – større end DP World Tour turnering

Amerikanske Andy Ogletree vandt International Series England på Close House i Newcastle med hele syv slag foran Ian Poulter, hvis søn Luke også klarede cuttet. En turnering der i både præmiesum og point til verdensranglisten var større end ugens DP World Tour turnering. I den kommende uge spiller Asian Tour i St Andrews.

En række LIV Golf spillere var med på banen, hvor DP World Tour spillede British Masters 2017 og igen i 2020. Lee Westwood er tilknyttet stedet, og lægger også navn til begge baner.

Andy Ogletree, der fører både Asian Tour og International Series Order of Merit, havde føringen i -9 inden finalerunden foran Neil Schietekat i -8.

Vinderen af International Series Order of Merit kvalificerer sig til LIV Golf i 2024, og det ser ud til at blive Andy Ogletree, som vandt i -16 foran Ian Poulter i -9 efter de begge gik finalerunden i -7. Anirban Lahiri blev nr. 3 i -8 foran Jason Kokrak, David Puig, Abraham Ancer og Matt Jones i -7.

Poulters søn klarede cuttet – Westwoods søn misssede cuttet

Ian Poulters søn Luke var med på en invitation. 19-årige Luke Poulter var eneste amatør i feltet, og han afsluttede anden runde med birdie-eagle-par for at klare cuttet i +3. Med -3 i tredje runde var Luke Poulter nr. 20 i par, og med en finalerunde i par blev han nr. 22 i par. Luke Poulter spiller college golf for the University of Florida.

Lee Westwood klarede lige akkurat cuttet i +3, men trak sig med en skade efter +10 i tredje runde. Hans søn, Samuel Westwood, er professionel og var også med, men han var 10 slag fra at klare cuttet efter anden runde.

Luke Poulter med sin caddie og Lee Westwood – Foto: Ian Walton / Asian Tour

Dansk/amerikanske Trevor Simsby blev nr. 45 i +4. Han er født og opvokset i Californien med en dansk far, Kim Simsby, og en amerikansk mor.

Tredje Asian Tour sejr

Det var 25-årige Andy Ogletrees tredje Asian Tour sejr, og alle har været i International Series turneringer, da han vandt International Series Egypt 2022 og International Series Qatar 2023.

Andy Ogletree vandt US Amateur 2019, og blev bedste amatør i Masters 2020 med en 34. plads.

Han spillede den første LIV Golf turnering i England juni 2022, men selvom han kun havde begrænset kort til Korn Ferry Tour og ikke kunne komme med i nogen PGA Tour sanktioneret turnering den uge, så fik han ikke fri til at deltage, men gjorde det alligevel. Han fik derfor PGA Tour og Korn Ferry Tour karantæne resten af året, men har nu fået succes på Asian Tour.

Lidt flere penge og point end på DP World Tour

Der blev spillet om 2 mio. $ i Asian Tour turnering, mens det “kun” var 1,5 mio. $ på ugens DP World Tour turnering i Nordirland, hvor der også var en kvindeturnering om yderligere 1,5 mio. $.

Særligt en række LIV spillere bidrog også til, at Asian Tour turneringen var den største af de to. Ikke meget og begge blev overgået af BMW PGA Championship på PGA Tour og Magnit Championship på Korn Ferry Tour

Ugens største turneringer på verdensranglisten:

TurneringField RatingPoint til nr. 1
BMW Championship278,6739950,22058
Magnit Championship88,9959215,30665
International Series England64,8107411,28281
ISPS HANDA World Invitational64,4997511,22867
Vierumäki Finnish Challenge19,728113,43444
Spiller i St Andrews i den kommende uge

Nu rejser Asian Tour videre til Skotland, hvor de i den kommende uge spiller i St Andrews. Her er igen en række LIV spillere i feltet på Fairmont St Andrews heriblandt Sergio Garcia.

International Series England, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk