PopulærtDP World TourHelligkilde blev nr. 4, da Daniel Brown vandt ISPS HANDA World Invitational

Helligkilde blev nr. 4, da Daniel Brown vandt ISPS HANDA World Invitational

Daniel Brown førte fra start til slut og vandt ISPS HANDA World Invitational presented by AVIV Clinics, hvor Marcus Helligkilde blev nr. 4 for andet år i træk. Den sideløbende LET og LPGA turnering blev vundet af Alexa Pano. I videoen ovenfor er der højdepunkter fra Daniel Browns finalerunde.

Hvor Volvo Car Scandinavian Mixed er én fælles mixed turnering, så var dette to individuelle turneringer på samme baner med en præmiesum på 1,5 mio. $ i hver. Der blev spillet på Galgorm og Castlerock GC i Nordirland. Der var cut efter både anden og tredje runde, men præmiepenge som normalt, så selvom man missede det andet cut, så får man del i præmiesummen.

Det var den tredje sidste tællende uge/turnering i Ryder Cup kvalifikationen, hvilket dog ikke fik Højgaard tvillingerne og Thorbjørn Olesen til at deltage i jagten på en plads.

Marcus Helligkilde blev nr. 4 for andet år i træk

Seks danskere var med, og inden finalerunden var Rasmus Neergaard-Petersen nr. 10 i -2, mens Marcus Helligkilde var nr. 20 i par. Marcus Helligkilde var blandt dagens bedste med en runde i -5, hvilket gav ham en flot 4. plads i -5. Han blev også nr. 4 i turneringen sidste år, hvor man spillede på Galgorm og Massereene GC. Rasmus Neergaard-Petersen afsluttede med en runde i par og blev nr. 12 i -2.

Martin Simonsen klarede det første cut og blev nr. 50 i +5, John Axelsen nr. 62 i +4 mens Lucas Bjerregaard var nr. 130 i +14 efter to runder. Christoffer Bring trak sig efter 8 huller af første runde.

Daniel Brown vandt

Inden finalerunden førte 28-årige Daniel Brown i -14, hvilket var hele seks slag bedre end Wilco Nienaber og Alex Fitzpatrick i -8.

28-årige Daniel Brown lavede tre bogeys i træk fra 11. hul hvilket gav lidt spænding, men med tre birdies på de sidste huller gik han -1 og vandt i -15 foran Alex Fitzpatrick i -10.

Eddie Pepperell blev nr. 3 i -7 mens Marcus Helligkilde delte 4. pladsen med Wilco Nienaber, John Parry, Adrian Otaegui og Connor Syme.

ISPS HANDA World Invitational presented by AVIV Clinics, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk