PopulærtDP World TourRasmus Højgaard blev nr. 2, da Renato Paratore vandt British Masters

Rasmus Højgaard blev nr. 2, da Renato Paratore vandt British Masters

23-årige Renato Paratore fra Italien vandt sin anden Europa Tour sejr i Betfred British Masters hosted by Lee Westwood på Close House GC i Newcastle foran Rasmus Højgaard på 2. pladsen.

Efter tredje runde var Rasmus Højgaard alene på 3. pladsen og to slag fra Renato Paratore på førstepladsen.

Rasmus Højgaard faldt lidt tilbage med en bogey på 2. hul, men tre birdies og to bogeys gav en runde i -1 og en udelt 2. plads i -15. Det var tre slag efter Renato Paratore i -18, da han gik finalerunden i -2.

Renato Paratore – Foto: golfsupport.nl

Justin Harding blev nr. 3 i -14, mens Andy Sullivan, Robert Rock og Dale Whitnell delte 4. pladsen i -13.

Joachim B Hansen og Jeff Winther gik dagens bedste runder

Jeff Winther gik dagens næstbedste runde i -5, hvilket gav ham en 14. plads

Den forsvarende mester Marcus Kinhult delte 38. pladsen i -3 med Miguel Angel Jiménez. 56-årige spillede sin Europa Tour turnering nr. 706 i karrieren, og har dermed tangeret Sam Torrances rekord for flest spillede turneringer på Europa Touren.

Dagens bedste runde i -6 stod Joachim B Hansen for, men efter et dårlig udgangspunkt gav det kun en 47. plads i -2, som han bl.a. delte med Benjamin Poke, som afsluttede turneringen med en runde i +2.

Joachim B Hansen – Foto: golfsupport.nl

Eddie Pepperell blev også nr. 47 i -2 efter en finalerunde i +6, men værre gik det for værten Lee Westwood, der blev nr. 70 og sidst i +8, hvilket også var hans score for dagen.

Nicolai Højgaard, Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn missede cuttet.

Højgaard vandt foran Paratore i december

Nu 19-årige Rasmus Højgaard vandt AfrAsia Bank Mauritius Open i december, hvilket gjorde ham til den tredje yngste vinder på Europa Touren nogenside. Højgaard vandt efter omspil mod netop Renato Paratore og Antoine Rozner, så nu fik Paratore revanche.

Ugens sejr var Renato Paratores anden på Europa Touren, da han også vandt Nordea Masters 2017.

Den første turnering i UK Swing

Det var den første af seks turneringer i et UK Swing uden tilskuere, og i næste uge gælder det Hero Open.

Betfred British Masters hosted by Lee Westwood, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk