ECCO TourNy stor ECCO Tour starter fredag

Ny stor ECCO Tour starter fredag

Tirsdag vandt Benjamin Poke i imponerende stil Mediter Real Estate Masters, men allerede fredag går det løs igen på ECCO Touren.

PGA Catalunya Resort Championship afvikles på anlægget af samme navn, men hvor Mediter Real Estate Masters havde finalerunde på Tour Course, afgøres PGA Catalunya Resort Championship på den stortopslåede Stadium Course, som var Spaniens bud på Ryder Cup, og som Europa Touren også tidligere har lagt vejen forbi.

TV: Se Benjamin Pokes vinderputt og Præmieoverrækkelse

Feltet er foruden Europa Tour spiller, Lasse Jensen, som er rejst hjem, identisk med feltet ved Mediter Real Estate Masters, og det må derfor forventes, at navne som Benjamin Poke, Peter Vejgaard, Daniel Løkke, Rasmus Hjelm, Martin Ovesen, Martin Leth Simonsen og Niklas Nørgaard Møller igen vil jagte et topresultat.

Blandt de internationale spillere bør Europa Tour spiller, Marcus Kinhult fra Sverige betragtes som den største favorit, mens der også skal holdes øje med Björn Hellgren fra Sverige, norske Christian Aronsen, finske Oliver Lindell og de to briter Luke Johnson og Wallace Booth. Desuden skal det blive spændende, om den tidligere spanske Europa Tour spiller, Ivo Giner kan ramme sit topniveau og blande sig i topstriden.

Du kan se startlisten til PGA Catalunya Resort Championship her.

Du kan følge med LIVE fra fredag morgen på ECCO Tour Livescoring her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk