ECCO TourBenjamin Poke vandt Mediter Real Estate Masters efter superrunde

Benjamin Poke vandt Mediter Real Estate Masters efter superrunde

Danske Benjamin Poke vandt tirsdag Mediter Real Estate Masters 2016 efter en superrunde i 64 slag, seks under par. Otte under par totalt gav Furesø-spilleren sejren med hele tre slag ned til finske Mikael Salminen på andenpladsen. Daniel Løkke blev næstbedste dansker på en delt femteplads.

Benjamin Poke startede dagen hele fem slag fra den førende svensker, Björn Hellgren, men da Hellgren sammen med de øvrige spillere i førerbolden løb ind i en række problemer, mens Poke i stedet trillede en række birdies i, så blev der hurtigt vendt op og ned på stillingen.

Poke vandt i 2015 Jyske Bank Invitational Pro-Am på ECCO Touren, men sejren ved Mediter Real Estate Masters er alligevel noget helt særligt.

– Det betyder rigtigt meget det her. At vinde på det her fantastiske anlæg og i et så stærkt felt, som jeg gjorde i dag, er simpelthen på så cool, fortæller en begejstret Benjamin Poke efter runden.

Og bedriften blev ikke mindre imponerende af, at Poke på finaledagen spillede i samme bold som Europatourspilleren, Marcus Kinhult.

Gav Europa Tour spiller baghjul
– Det var fedt at spille med Marcus i dag. Han er virkelig en sympatisk fyr, og jeg fik lidt opmuntrende ord fra ham undervejs. Så det er i det hele taget bare en dag, jeg vil huske i meget lang tid, afrunder Benjamin Poke, som også ved præmieceremonien havde overskud til at takke både Mediter Real Estate, ECCO, Tourens øvrige sponsorer samt sine egne sponsorer hjemme i Danmark.

Foruden Benjamin Pokes sejr og Daniel Løkkes femteplads, så var der også gode resultater til en række af de øvrige danske profiler. Rasmus Hjelm, Peter Vejgaard, Lasse Jensen, Niklas Nørgaard Møller og Martin Leth Simonsen sluttede alle på en delt 11. plads, mens Lasse Sonne Nielsen og Nikolai Høgh blev nummer 17. Norske Kristoffer Reitan blev bedste amatør på en overbevisende tredjeplads.

Du kan se interview med Benjamin Poke samt øvrige highlights på ECCO Tourens nye video site her.

Du kan se resultatet af Mediter Real Estate Masters her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk