RanglisterNu er Ludvig Åberg bedste svensker

Nu er Ludvig Åberg bedste svensker

23-årige Ludvig Åberg har de seneste to år kun spillet 17 turneringer tællende til verdensranglisten, og han er den første Ryder Cup spiller, der aldrig har spillet en major. Efter en 2. plads på PGA Tour er Ludvig Åberg nu bedste svensker på verdensranglisten.

Sverige mange gode golfspillere og i øjeblikket også fem i top-100 på verdensranglisten. Men ingen er bedre end Ludvig Åberg, der blev professionel i juni 2023 og nu er nr. 59. Han er den næstbedste fra Skandinavien, kun overgået af norske Viktor Hovland på 4. pladsen.

Ludvig Åberg under Ryder Cup 2023 – Foto: golfsupport.nl

Ludvig Åberg er braget frem på verdensranglisten efter bl.a. en 4. plads i John Deere Classic på PGA Tour, en 4. plads i D+D Real Czech Masters på DP World Tour efterfulgt af sejr i Omega European Masters, en 10. plads i BMW PGA Championship og senest en 2. plads i Sanderson Farms Championship efter tabt omspil til Luke List.

Sidstnævnte rykkede ham 20 pladser frem, så Ludvig Åberg nu er nr. 59 på verdensranglisten. Alex Noren var bedste svensker, men er nu næstbedst på en 70. plads. Se en top-10 over de bedste svenskere nederst i denne artikel.

Reelt har han spillet bedre

For at gøre verdensranglisten retvisende dividerer man med minimum 40 turneringer. Så Ludvig Åbergs 65,69208 optjente point divideres med 40 svarende til 1,6423 point, der giver ham en 59. plads. Dividerer man, for sjov, med de faktiske 17 turneringer giver det 3,86424, hvilket ville placere ham som nr. 19. Hans fordel er så, at der vil blive divideret med 40 helt frem til at han så har spillet 40, så forvent yderligere fremgang de kommende uger.

De første point optjente Ludvig Åberg i øvrigt i 2020, hvor han spillede college-golf for Texas Tech i USA, men under Covid-19 nedlukningen var han hjemme i Sverige. Dengang vandt han både Katrineholm Open hosted by Robert Karlsson og Barsebäck Resort Masters på den svenske MoreGolf Mastercard Tour.

Nedenfor ses top-10 over de bedst placerede svenskere på OWGR verdensranglisten.

Listen er opdateret 13. oktober 2023

Nr.SpillerPoint
59Ludvig Åberg1,6423
70Alex Noren1,4653
72Vincent Norrman1,4267
75Alexander Björk1,4224
95David Lingmerth1,2154
165Sebastian Söderberg0,8098
171Jens Dantorp0,7813
230Henrik Stenson0,6229
243Simon Forsström0,5858
289Henrik Norlander0,4932
Alex Noren – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk