PopulærtDP World TourNu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour. Den tidligere IMG chef i Europa har været vicedirektør, kommerciel chef og Ryder Cup chef siden 2018.

I januar blev det offentliggjort, at Keith Pelley efter 8½ år på posten havde valgt at fortsætte karrieren i sit hjemland Canada, hvor han er blevet direktør for sports-koncernen Maple Leaf Sports & Entertainment Ltd (MLSE) i Toronto, hvor han er født

Da Guy Kinnings blev ansat i 2018 skrev vi en artikel på 19hul.dk med overskriften Europa Touren har ansat Guy Kinnings – er han den næste direktør?, og vi havde ærligt talt ikke troet, at Keith Pelley ville blive i 8 ½ år. Og det er en meget erfaren leder, som nu står i spidsen for European Tour Group med DP World Tour som den primære tour.

30 år hos management firmaet IMG 

Fra 1989 – 2018 arbejdede Guy Kinnings for IMG, hvor han bl.a. var manager for Thomas Bjørn, Colin Montgomerie og Luke Donald. Hos IMG var han Senior Vice President og global Chairman of Golf, inden han skiftede til European Tour Group, hvor han har været vicedirektør, kommerciel chef og chef for Ryder Cup i Europa. Han stod således i spidsen for afviklingen af Ryder Cup 2023 i Rom.

– Jeg har arbejdet tæt med vores spillere, bestyrelse, partnere og ansatte gennem de seneste seks år, og jeg tror på, at vi har en fantastisk mulighed for at se fremad og fokusere på at samle golfsporten. Der har været et skifte mod et mere globalt mindset og det er noget vi som en global tour byder velkommen, sagde Guy Kinnings i forbindelse med sin tiltrædelse.

Den femte direktør siden 1972

Guy Kinnings er den blot femte direktør siden European Tour blev grundlagt i 1972. De øvrige er John Jacobs (1972-1975), Ken Schofield (1975 – 2004), George O’Grady (2005-2015) og Keith Pelley (2015-2024).

Man kan se interview med Guy Kinnings på europeantour.com her. Der er også lavet en video, hvor man takker Keith Pelley for hans indsats gennem årene, og den kan ses her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk