McIlroy og Spieth i hver sin ende af feltet

Camilo Villegas fører Northern Trust Open, hvor Rory McIlroy er med i toppen, og Jordan Spieth er i bunden af leaderboardet.

På Riviera Country Club i Los Angeles gik Villegas første runde i -8, og han fører foran Chez Reavie, Bubba Watson og Luke List i -5.

Rory McIlroy er på en delt 5. plads i -4 med bl.a. Ricky Barnes, Justin Leonard, Ben Crane og amatøren Charlie Danielson.

14 spillere nåede ikke at færdigspille første runde, og bedst af dem er Tyrone Van Aswegen på en delt 5. plads i -4 efter 16 huller.

McIlroy deltager for første gang
Der er første gang, at McIlroy er med i Northern Trust Open, som endelig passer i hans turneringsprogram. McIlroy står overfor et travlt program, da han planlægger at spille fem af de næste seks turneringer og syv i alt inden Masters.

.
.

I sidste uge vandt Charl Schwartzel med otte slag foran Jeff Winther på Europa Touren. Den gode form har Schwartzel taget med til USA, hvor han er på en delt 13. plads i -3 sammen med bl.a. Dustin Johnson og Adam Scott.

Justin Rose og Hideki Matsuyama er nr. 27 i -2

Spieth gik én af sine dårligste runder
Jimmy Walker er nr. 77 i +1 og Sergio Garcia nr. 113 i +3.

Jordan Spieth var rundt i +8, hvilket er hans dårligste åbningsrunde nogensinde på PGA Tour og hans tredje dårligste runde i PGA Tour karrieren. Som nr. 142 og næstsidst kan Spieth næppe klare cuttet.

C More sender direkte fra turneringen, og fra fredag eftermiddag sendes  Featured groups / holes. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Northern Trust Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.