McIlroy klarede cuttet, men er seks slag efter Loupe

Med en anden runde i -3 klarede den forsvarende mester Rory McIlroy cuttet i Wells Fargo Championship.

McIlroy var nr. 75 i +1 efter første runde. Fredag var han -5 efter 17 huller, men to afsluttende bogeys gav en runde i -3 og 51 pladsers fremgang til en 24. plads i -2.

McIlroy er seks slag efter Andrew Loupe, der fører i -8 foran Roberto Castro i -7. Chesson Hadley og Mark Hubbard deler 3. pladsen i -6.

Mickelson og Fowler på en delt 5. plads
Da McIlroy vandt turneringen på Quail Hollow i 2010 blev Phil Mickelson nr. 2. Mickelson har haft tre top-5 placeringer i år, og er med fremme igen, da han deler 5. pladsen i -5 med bl.a. Rickie Fowler, som vandt turneringen i 2012.

Justin Rose er nr. 11 i -4. Efter første runde var Adam Scott undenfor cutgrænsen, men med en runde i -2, er han klar til weekenden som nr. 35 i -1.

.
.

Cuttet blev +1, så Henrik Stenson og Bryson DeChambeau i +3 samt Jim Furyk i +4 er ikke med i weekenden. Det var Jim Furyks comeback efter otte måneders skadespause.

C More Golf sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Wells Fargo Championship, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.