LIV GolfLIV Golf opgiver at blive en del af OWGR verdensranglisten

LIV Golf opgiver at blive en del af OWGR verdensranglisten

I et brev til LIV Golf spillerne skriver Greg Norman, at man har opgivet at lave tilstrækkeligt med ændringer for at blive optaget som en del af OWGR verdensranglisten. En rangliste der bl.a. bruges som adgang til majors og andre store turneringer.

– Vi har ydet en stor indsats for at kæmpe for dig og sikre, at dine resultater bliver anerkendt indenfor det eksisterende rangeringssystem. Desværre har OWGR ikke vist vilje til at samarbejde produktivt med os, skriver LIV Golf direktøren Greg Norman ifølge flere medier heriblandt golfdigest.com.

Et problem for spillerne og LIV Golf men også for OWGR verdensranglisten og turneringer, men også spillere udenfor LIV Golf. Uanset hvad man synes om LIV Golf, så mister OWGR ranglisten værdi, hvis alle de bedste spillere ikke er med.

LIV Golf ansøgte i 2022

I juli 2022 sendte LIV Golf en ansøgning til OWGR og i oktober 2022 prøvede man at finde en genvej via MENA Tour i Mellemøsten. Det lykkedes ikke, og i oktober 2023 afviste OWGR at optage LIV Golf.

Selvom der ikke optjenes point til verdensranglisten på LIV Golf, så er en række af spillerne kvalificeret til majors som tidligere vindere og andre resultater.

Joaquin Niemann har fået en invitation til Masters, og efter han fik den vandt han LIV Golf Jeddah i sidste uge, hvilket var hans anden sejr i år.

Jon Rahm under LIV Golf Las Vegas 2024 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk