OWGR har udsendt en meget meget kort pressemeddelelse som bekræfter, at LIV Golf har ansøgt om at blive en del af OWGR verdensranglisten.

– Den 6. juli 2022 modtog den Officielle World Golf Ranking en ansøgning fra LIV Golf om optagelse på ranglisten. Behandlingen af ansøgningen begynder nu.

Ovenstående er hele pressemeddelelsen fra OWGR med formand Peter Dawson som afsender. Han er tidligere mangeårig direktør for R&A.

Der er således indtil videre ikke noget om forventet tidsforløb for en afgørelse. Men eftersom OWGR er en del af det officielle kendte system og tours, der sidder i bestyrelsen for OWGR, så er man næppe venligst stemt overfor LIV Golf.

Bortset fra Asian Tour der samarbejder med LIV Golf. For at komme i betragtning til OWGR skal man have opbakning fra en medlems-tour, og her er Asian Tour der står bag LIV Golf.

.
.
LIV Golf, majors og OWGR har brug for hinanden

LIV Golf og spillerne har brug for, at være en del af OWGR, så der kan optjenes verdensranglistepoint. Men OWGR har også brug for spillerne for at beholde sin troværdighed. Ellers vil der formentlig komme nye uofficielle ranglister, for hvad gør man hvis verdens bedste ikke er en del af verdensranglisten?

Alle golfturneringer og herunder også majors vil gerne have verdens bedste spillere med i feltet. Det ville være en udfordring for både The Open og golfsporten, hvis en LIV Golf spiller vinder The Open i denne uge, og så ellers vil være udelukket fra det meste – og han kan måske ikke engang komme tilbage og forsvare titlen.

R&A og The Open forsøger nærmest at ignorere LIV Golf spillerne, selvom der er flere tidligere vindere af The Open i blandt de 23 ud af 156 spillere i The Open feltet.

23 LIV Golf spillere i The Open

Der er 23 LIV Golf spillere i The Open 2022. Det er spillere der har deltager i én eller begge LIV Golf turneringer, og de 23 ses nedenfor sorteret alfabetisk:

  • Abraham Ancer
  • Richard Bland
  • Laurie Canter
  • Bryson DeChambeau
  • Sergio Garcia
  • Talor Gooch
  • Justin Harding
  • Sam Horsfield
  • Dustin Johnson
  • Sadom Kaewkanjana
  • Sihwan Kim
  • Brooks Koepka
  • Pablo Larrazábal
  • Jediah Morgan
  • Kevin Na
  • Shaun Norris
  • Louis Oosthuizen
  • Phil Mickelson
  • Ian Poulter
  • Patrick Reed
  • Scott Vincent
  • Lee Westwood
  • Bernd Wiesberger

Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

The Open, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.