LIV GolfLIV Golf finale med hulspil og slagspil

LIV Golf finale med hulspil og slagspil

Efter 13 regulære LIV Golf turneringer i 2023 sæsonen med præmiesummer på 25 mio. $ i hver, afsluttes sæsonen med LIV Golf Team Championship, Miami, hvor de 12 hold spiller om 50 mio. $. Der er 14 mio. $ til vinderne, hvoraf en del går til selve holdet.

Hvor de 13 første primært har været individuelle 20 mio. $ turneringer med en sideløbende holdturnering om 5 mio. $, så er der nu fuldt fokus på holdet. Med hulspil fredag og lørdag, mens der spilles slagspil på søndag.

50 mio. $ svarer i øvrigt til mere end 352 mio. danske kroner i dagskurs!

Fire hold er seedet til semifinalerne

I de 13 regulære turneringer har holdene optjent point med 32 point for en sejr, 24 point for en 2. plads, 16 for en 3. plads ned til 1 point for en 8. plads, mens nr. 9 – 12 ikke har fået point.

Efter optjente point er holdene seedet i Team Championship, og de fire bedste hold skal slet ikke spille fredag, da de gå direkte videre til lørdagens semifinaler. De fire hold er:

4Aces GC (Dustin Johnson er kaptajn) optjente 192 point og er seedet nr. 1, Crushers GC (Bryson DeChambeau) er nr. 2 med 186 point, Torque GC (Joaquin Niemann) med 183 point er seedet som nr. 3 og RangeGoats GC (Bubba Watson) med 179 point er seedet nr. 4.

4Aces GC vandt sidste år. Dengang med Talor Gooch på holdet, men ham udskiftede man med Peter Uihlein. Gooch har så vundet tre individuelle sejre og ranglisten i år, hvor han er stærkt medvirkende til at RangeGoats GC er seedet som nr. 4.

Talor Gooch fra RangeGoats GC efter ranglisten-sejren på LIV Golf 2023 – Foto: Chris Trotman / LIV Golf
Fredag – kvartfinaler i hulspil

Som nævnt er de fire top-seedede hold direkte videre til lørdagens semifinaler, så det er holdene 5 – 12 der spiller fredag. De højeste rangerede hold har valgt deres modstander.

De 32 spillere på de otte hold (5 – 12) spiller alle samtidig i en gunstart. I hver af de fire opgør spilles tre matcher med to singler og en foursome match. Alle matcher spilles til der findes en vinder, så der deles ikke matcher, og i hvert opgør spilles om fire point.

Vinder-holdet i de fire matcher går videre til lørdagens semifinaler, mens taberne får en hviledag inden de skal spille igen søndag.

Lørdag – semifinaler i hulspil

De fire seedede hold er med sammen med de fire hold der vandt fredag. Igen er det højest seedede hold er vælger deres modstander, og der er 32 spillere på de otte hold.

Formatet er der samme som fredag med to singler og en foursome i hvert opgør, og de fire vinder-hold går videre til søndagens finaler.

Søndag – finale i slagspil

Som en ændring fra sidste år skal alle 48 spillere på de 12 hold spille søndag, hvor der efter to dages hulspil nu skal spilles slagspil.

De fire vinderhold spiller, ikke overraskende, om 1. – 4. pladsen mens de fire hold der tabte semifinalerne spiller om 5. – 8. pladsen. De fire hold der tabte deres kvartfinale fredag skal spille om 9. – 12. pladsen.

Der spilles slagspil og alle fire spilleres score på hvert hold tæller som holdets score. Det er dog kun top-4 der kan løbe med sejren, så selv hvis det 11. seedede hold er bedst af alle på søndag, så kan de kun blive nr. 9.

Med andre ord er det den totale score for holdets fire spillere, der er afgørende for, hvem der vinder LIV Golf Team Championship, Miami og de 14 mio. $.

LIV Golf skilt – Foto: golfsupport.nl
Trump National Doral, Blue Monster

Trump National Doral i Miami med den ikoniske Blue Monster bane var vært for WGC – Championship fra 2007 – 2016, hvorefter den af sponsorhensyn blev flyttet til Mexico. Noget præsident-kandidaten Trump var meget utilfreds med, og han blev som bekendt siden præsident.

Fra 1962 – 2006 blev der spillet en regulær PGA Tour turnering, Doral Open, på banen, men siden 2016 har PGA Tour ikke spillet på Trumps bane.

LIV Golf Team Championship – Miami, leaderboard

Donald Trump og PIF chefen Yasir Al-Rumayyan under LIV Golf Invitational Bedminster 2022, der blev spillet på Trump National Golf Club i Bedminster, New Jersey – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Herrer: Penge- og pointranglister, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt Volvo China Open, der blev afkortet til tre runder. Niklas Nørgaard var lige udenfor top-10 inden finalerunden, men blev nr. 35. Taylor...

Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Volvo China Open

DP World Tour har lavet en video med Underlige og vidunderlige øjeblikke fra Magical Kenya Open 2024, som blev vundet af Adrian Otaegui. En blandet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk