ECCO TourBlæsevejret og Adam Andersson vandt på Møn

Blæsevejret og Adam Andersson vandt på Møn

– Vi gav det et ærligt forsøg. Vi forsøgte at afvikle en retfærdig finalerunde på Møn i den danske efterårsstorm, men til syvende og sidst måtte vi strække gevær og aflyse finalerunden.

Væltede træer, meget kraftig blæst og bolde der bevægede sig på greens gjorde det efter et par timers spil umuligt at færdiggøre finalerunden af Road to Europe Finale på Møns Golf Resort.

Derfor måtte arrangørerne fredag formiddag tage den svære beslutning at aflyse finalerunden, hvor der pr. tradition er masser af spænding, ikke alene om sejren i turneringen, men også om hvem der løber med de fem kort til næste års Challenge Tour.

Således også i år, hvor flere spillere, inkl. Møns egen Alexander Frances, med en sejr i finalen, kunne sikre sig oprykning til Challenge Tour. Frances lå inden finalerunden på en delt niendeplads, fire slag efter de førende, og med stormvejret lurende, kunne alt ske i tredje og sidste runde.

Det endte altså med en aflysning, og det betød, at det var resultatet efter 36 huller, der stod. I toppen betød det, at finalen trods alt skulle afgøres i et omspil mellem de to førende, danske Sebastian Wiis og svenske Adam Andersson, der begge havde én sejr tidligere på sæsonen. Begge var syv slag under par efter anden runde, og de skulle derfor afgøre finalen i omspil. De første tre omspilshuller delte de i par, birdie og par, og til syvende og sidst vandt svenske Adam Andersson med en par på fjerde omspilshul, da Sebastian Wiis ikke kom ind og i for par.

Det gav svenskeren sin anden sejr i sæsonen. Han vandt også på Great Northern, og han sluttede derfor som nummer ni på Road to Europe-ranglisten.

Top fem på ranglisten sikrer oprykning til Challenge Tour fra 2024, og det endte med tre svenskere, en nordmand og en islænding. Björn Åkesson, Charlie Lindh, Per Längfors, Andreas Halvorsen og Axel Boasson rendte med de fem kort.

Lige udenfor top 5 endte svenske Oliver Gillberg, danske Alexander Frances og finske Matias Honkala. De skal nu håbe på at en eller flere spillere højere på listen kommer videre og klarer cuttet på Final Stage på DP World Tours Q-school i november. Gør de det, går pladsen på Challenge Tour videre til næste mand på Road to Europe-ranglisten.

I løbet af weekenden runder vi ECCO Tour-sæsonen af med en artikel om de fem, der løb med kortene.

Tak for støtten i 2023. Vi ses i 2024. Læs programmet for næste år her.

Slutstillingen i tourfinalen kan ses her.

Den endelige stilling på Road to Europe-ranglisten kan ses her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rasmus Broholt Lind må nøjes med dårlig Pro Golf Tour kategori

Det lykkedes ikke for Rasmus Broholt Lind at sikre sig et fuldt kort til den tyske Pro Golf Tour, hvor der de seneste dage...

Herrer: Penge- og pointranglister, 7. oktober 2024

Tyrrell Hatton vandt Alfred Dunhill Links Championship på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4, og Thorbjørn Olesen vandt Pro-Am turneringen. Nicolas...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk