LIV Golf4 Aces med DJ, Reed, Perez og Gooch vandt LIV finalen og...

4 Aces med DJ, Reed, Perez og Gooch vandt LIV finalen og 16 mio. $

4 Aces GC med Dustin Johnson som kaptajn vandt LIV Golf Miami Team Championship, der afsluttede den første LIV Golf sæson. De fire på vinderholdet får 4 mio. $ hver svarende til knap 30 mio. danske kroner. Der er højdepunkter fra finaledagen i videoen ovenfor.

Efter syv regulære 20 mio. $ turneringer på den nye meget omdiskuterede tour, der beskyldes for at være sportswashing af Saudi Arabien, blev sæsonen afsluttet med en holdturnering, hvor 48 spillere på 12 hold spillede om 50 mio. $.

4 Aces GC var også favoritter, da de som hold vandt fire af de indledende syv turneringer, og blev nr. 4, 5 og 6 i de tre sidste. Individuelt var Dustin Johnson den bedste i sæsonen, hvilket gav ham en stor bonus.

De første to dage blev der spillet hulspil, inden finalen med fire hold blev afgjort i slagspil, hvor alle fire spilleres score på holdet var tællende som holdets score, så ingen kunne gemme sig, hvilket blev afgørende.

4 Aces GC vandt i -7 efter Dustin Johnson, Patrick Reed og Pat Perez gik -2, mens Talor Gooch var rundt i -1. Holdet får 16 mio. $ til deling, og 4 mio. $ til hver svarer til knap 30 mio. danske kroner.

Puch GC med Cameron Smith i spidsen blev nr. 2 i -6. The Open 2022 vinderen Cameron Smith var dagens bedste med en runde i -7, og Matt Jones gik -2, men Marc Leishman i +2 og Wade Ormsby i +1 trak ned. De får hver især knap 15 mio. danske kroner for en andenplads.

Smash GC med Brooks Koepka som kaptajn blev nr. 3 i +4 og Stinger GC med Louis Oosthuizen nr. 4 i +10. Se alle scores nedenfor.

4 Aces GC -7

  • Dustin Johnson -2
  • Patrick Reed  -2
  • Talor Gooch -2
  • Pat Perez -2
Punch GC – 6
  • Cameron Smith -7
  • Marc Leishman +2
  • Matt Jones -2
  • Wade Ormsby +1
Smash GC + 4
  • Brooks Koepka +2
  • Jason Kokrak -4
  • Peter Uihlein +3
  • Chase Koepka +3
Stinger GC +10
  • Louis Oosthuizen -1
  • Charl Schwartzel -1
  • Branden Grace +8
  • Hennie du Plessis +4

LIV Golf Miami Team Championship, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk