PopulærtLPGALilia Vu vandt 5. LPGA sejr i Meijer LPGA Classic for Simply...

Lilia Vu vandt 5. LPGA sejr i Meijer LPGA Classic for Simply Give

Amerikanske Lilia Vu vandt sin femte LPGA sejr i Meijer LPGA Classic for Simply Give efter omspil mod Lexi Thompson og Grace Kim. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Efter runder i -1 og -8 var Nanna Koerstz Madsen nr. 3 inden weekendens finalerunder. +2 i tredje runde sendte hende tilbage til en 24. plads, og med -3 i finalerunden blev hun nr. 17 i -10. Emily K Pedersen missede cuttet.

Nanna Koerstz Madsen – Foto: golfsupport.nl

Lilia Vu begyndte finaledagen på en 14. plads, og var otte slag efter Grace Kim på førstepladsen. Men med en runde i -7 kom hun til -16 og sluttede på en delt førsteplads med Lexi Thompson, der  stopper som fuldtidsprofessionel efter denne sæson, og Grace Kim. Lilia Vu vandt omspillet med en birdie på tredje omspilshul.

Ally Ewing blev nr. 4 i -15, mens Allisen Corpuz og Narin An delte 5. pladsen i -14.



Verdensetteren Nelly Korda var ét slag fra at klare cuttet efter runder i +4 og -5.

To majors blandt fem LPGA sejre siden februar 2023

26-årige Lilia Vu, eller Lilia Kha-Tu Du Vu som er hendes fulde navn, har vundet fem LPGA turneringer, som alle er vundet siden februar 2023, og to af sejren har været i majors.

Hendes første sejr var Honda LPGA Thailand i februar 2024 og derefter major turneringen The Chevron Championship i april og endnu en major i august, da hun vandt AIG Women’s Open med hele seks slag efterfulgt af sejr i The ANNIKA driven by Gainbridge at Pelican i november. Hun vandt tre gange på Symetra Tour i 2021, hvilket kvalificerede hende til LPGA.

Meijer LPGA Classic for Simply Give, resultat

Lexi Thompson – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Pilgrimsrejse i Skotland (2)

Rembrandt viste i 1600-tallet, hvordan der blev spillet ”ringbold” på landjorden og ”kolf” på de tilfrosne nederlandske søer. Men golfens pilgrimme tager nu ikke...

Kampen om toppen og om cuttet – Inside The Open, fredag

I Inside The Open kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv Stemningsfulde videoer uden kommentatorer, så...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk