MajorsUS OpenRory McIlroy holder pause efter US Open skuffelse

Rory McIlroy holder pause efter US Open skuffelse

Rory McIlroy var tæt på at vinde US Open, men blev slået af Bryson DeChambeau. Umiddelbart efter forlod McIlroy banen uden at tale med pressen, ligesom han ikke lykønskede Bryson Dechambeau, som vandt i -6 foran McIlroy i -5.

Det har McIlroy gjort nu på sociale medier, hvor han også skriver, at han tager nogle ugers pause. Han skulle have spillet Travelers Championship i denne uge, men har trukket sig. Travelers er en Signature Event som det forventes de bedste spillere deltager i.

Efter flot spil lå Rory McIlroy til at vinde US Open, men så missede han korte putts på både 16. og 18. hul. Han spillede de sidste 4 huller i +3, mens DeChambeau var +1 på de sidste 4.

– I går var en hård dag, og nok den hårdeste jeg har haft i mine næsten 17 år som professionel. Først vil jeg lykønske Bryson. Han er en værdig vinder og præcis det professionel golf har brug for lige nu. Det tror jeg vi alle er enige om, skriver Rory McIlroy på sociale medier som bl.a. Facebook.



Han skriver også, at han er mest ærgerlig over de to korte missede putts på 16. og 18. hul i finalerunden. Han prøver dog også at tage det positive med i forhold til, at han er tæt på at vinde en major.

Det var han også, men nu er det 10 år siden, McIlroy vandt sin seneste af fire majors. Han vandt US Open 2011, US PGA Championship 2012 og 2014 samt The Open 2014. Siden dengang har han haft 11 top-5 placeringer i majors.

– Jeg tager nogle ugers pause væk fra golfen for at komme gennem det hele og bygge mig selv op til mit titelforsvar i Genesis Scottish Open og The Open på Royal Troon. Vi ses i Skotland, skriver Rory McIlroy.

Rolex Series turneringen Genesis Scottish Open spilles om tre uger fra den 11. – 14. juli på The Renaissance Club i North Berwick efterfulgt af The Open på Royal Troon, som også ligger i Skotland.



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Pilgrimsrejse i Skotland (2)

Rembrandt viste i 1600-tallet, hvordan der blev spillet ”ringbold” på landjorden og ”kolf” på de tilfrosne nederlandske søer. Men golfens pilgrimme tager nu ikke...

Kampen om toppen og om cuttet – Inside The Open, fredag

I Inside The Open kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv Stemningsfulde videoer uden kommentatorer, så...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk