PopulærtLPGASejren og sæsonfinalen glippede for Emily - Lilia Vu vandt The ANNIKA

Sejren og sæsonfinalen glippede for Emily – Lilia Vu vandt The ANNIKA

Emily K Pedersen førte med tre slag inden finalerunden af The ANNIKA driven by Gainbridge at Pelican, men faldt tilbage. Lilia Vu vandt for fjerde gang i år. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Emily førte som nævnt med tre slag, men det forspring var væk efter Lilia Vu lavede tre birdies på sine første 6 huller.

Efter runder i 63, 65 og 64 slag på par-70 banen fik Emily aldrig gang i spillet på finaledagen, hvor hun var uden birdies. To bogeys og en dobbeltbogey på sidste hul gav en runde i +4 og en delt 5. plads i -14. Hun rykker frem som nr. 70 på Race to CME Globe ranglisten, så hun også har et fuldt LPGA kort næste år, men hun kommer desværre ikke med i den kommende uges sæsonfinale, som kun er for de 60 bedste.

Lilia Vu gik -4 og vandt i -19 foran Alison Lee og Azahara Munoz i -16, mens Amy Yang blev nr. 4 i -15. Emily delte 5. pladsen i -14 med Stephanie Kyriacou.

Nicole Broch Estrup gik -2 og blev nr. 46 i -4. Hun slutter udenfor top-100 på LPGA ranglisten, så hun får ikke et fuldt LPGA kort, men kan få adgang til enkelte turneringer. Et kort hun evt. kan forbedre på LPGA Q-Series Tourskolen fra den 30. november, hvis hun deltager der.

Nanna Koerstz Madsen missede cuttet. Hun kommer ikke med i sæsonfinalen, men holder det fulde LPGA kort via top-80.

Der er dermed forsat ingen danskere, som har vundet en større turnering i USA, da det  endnu aldrig er sket på LPGA eller PGA Tour. Nanna Koerstz Madsen er den hidtil eneste danske LPGA vinder, da hun vandt Honda LPGA Thailand 2022, der som navnet antyder blev spillet i Thailand.

Fjerde sejr i år

26-årige Lilia Kha-Tu Du Vu, som er hendes flotte fulde navn, har vundet fire LPGA sejre i karrieren, hvoraf de to har været majors!

Alle fire sejre er vundet i år, da hun vandt Honda LPGA Thailand i februar, major turneringen The Chevron Championship i april og endnu en major i august, da hun vandt AIG Women’s Open med hele seks slag. Hun vandt tre gange på Symetra Tour i 2021, hvilket kvalificerede hende til LPGA.

The ANNIKA driven by Gainbridge at Pelican, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Verdensranglisterne, 6. maj 2024

Adrian Otaegui vandt sin femte DP World Tour sejr og nærmer sig igen top-100 på verdendsranglisten, mens Taylor Pendrith nu er nr. 58 efter...

Bjørn, Olesen og timevis af golf med verdens bedste fra USA

discovery+ sender fra hele tre turneringer i USA i denne, så der er mulighed for at følge verdenseliten samt to danskere de kommende dage....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk