PopulærtLadies European TourLadies European Tour sæsonen i 2020

Ladies European Tour sæsonen i 2020

Ladies European Tour 2020 sæsonen består af mindst 25 turneringer med en samlet præmiesum på næsten 18 mio. €, hvilket er 4,5 mio. € mere end i 2019. 15 af turneringerne er i Europa.

LPGA er blevet medejer af LET, og det nye samarbejde får opbakning af R&A og Europa Touren, hvilket allerede har haft en markant positiv indflydelse på den europæiske professionelle dametour.

Sæsonen begynder den 20. februar med Geoff King Motors Australian Ladies Classic, som er den første af to turneringer i Australien.

Derefter er der en turnering i Sydafrika, inden der spilles om 1 mio. $ i en ny turnering i Saudi Arabien, som begynder den 19. marts. Der er ingen turneringer i april, men så begynder sæsonen for alvor i maj, hvor der spilles i Europa.

Fra den 11. – 14. juni er der Scandinavian Mixed Hosted by Henrik and Annika på Bro Hof Slott i Sverige, som arrangeres i samarbejde med Europa Touren, så der er damer og herrer i samme turnering om samme præmiesum og samme trofæ.

I starten af september er der endnu en ny LET turnering i Sverige, når Kristianstads GK er vært for Creekhouse Ladies Open.

Evian Championship efterfulgt af OL i Japan

Den første af de to majors på LET, Evian Championship, spilles fra den 23. – 26. juli inden damernes turnering ved OL i Japan fra den 5. – 8. august.

Under OL vil der være en større turnering i Storbritannien fra den 6. – 9. august, hvilket med stor sandsynlighed er en turnering i Irland med både damer og herrer, som den i Sverige. Det er ikke offentliggjort endnu, men Europa Touren har også datoerne reserveret til en bekræftet turnering…

Derefter er der Aberdeen Standard Investments Ladies Scottish Open, som også tæller til LPGA, samt AIG Women’s British Open fra den 20. august.

Med en præmiesum 4,5 mio. $ er AIG Women’s British Open den største turnering, mens Evian Championship med 4,1 mio. $ er den næststørste.

Sæsonen afsluttes med Andalucia Costa del Sol Open de Espana fra den 26. – 29. november, hvor præmiesummen er fordoblet til 600.000 €.

Bonuspulje til de bedste på ranglisten

Der er også kommet en ny bonus på 250.000 € til top-3 på den endelige rangliste.

LET Order of Merit bliver til Race to Costa del Sol, og som led i den aftale får vinderen af Race to Costa del Sol 125.000 €, mens der er 75.000 € til nr. 2 og 50.000 € til nr. 3.

Se vores kalender her på 19hul.dk

Du kan se alle årets LET turneringer i den samlede tourkalender her på 19hul.dk. Du finder kalenderen her eller under menupunktet Leaderboards i toppen.

Turneringsprogrammet kan også ses på www.ladieseuropeantour.com her.

Europea Tour direktøren Keith Pelley, LET formanden Marta Figueras-Dotti, LET direktøren Alexandra Armas, Solheim Cup kaptajnen Catriona Matthew og LPGA chefen Mike Whan – Foto: LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk