RejserNorge, rejserKonkurs - én af de bedste golfklubber i Norge har ikke penge...

Konkurs – én af de bedste golfklubber i Norge har ikke penge til at betale løn

Miklagard Golf udenfor Oslo har indgivet konkursbegæring, da der ikke er penge i kassen til at betale lønninger. Alle ansatte er fyret og de flere end 900 medlemmer af den eksklusive klub er fritstillet til at finde en anden klub.

– Vi har kæmpet længe og godt, men nu gik det ikke længere, siger bestyrelsesformand Øivind Scheid Bjørnstad fra Miklagard GK til norskgolf.no.

Før jul forsøgte Miklagard GK at få et nyt lån på 28 mio. NOK svarende til ca. 18,5 mio. danske kroner for at refinansiere og betale gammel gæld. Man ansøgte i den forbindelse Ullensaker Kommune, hvor banen ligger, om en garanti for lånet.

Den kommunale garanti blev afvist af politikerne efter kommunaldirektøren havde anbefalet, at man afviste ansøgningen. Dels mente han, at det var for risikabelt at yde lånet til den kriseramte golfklub og kommunens jurister mente også, at det kunne stride mod EØS reglerne (Norges samarbejde med EU, red.), skrev norskgolf.no i december. Norges Golfforbund og Norges Idrætsforbund mener at kommunen tager fejl, og står således bag Miklagard Golf.

Men uden den kommunale garanti valgte den norske storbank DnB at kræve lånet indfriet, og så måtte klubben gå i skifteretten. Klubben kan teoretisk set nå at blive reddet i 12. time, men det finder bestyrelsesformanden ikke realistisk.

– Sandsynligheden for det er ikke stor. Men vi ved der er forhandlinger med boet, og der er grupperinger som har et stort hjerte for klubben, og som håber at finde en vej videre efter konkursen, siger Øivind Scheid Bjørnstad. Han håber at der også kan spilles golf på Miklagard i 2024.

Miklagard Golf var med i IMG Prestige netværket, som bl.a. The Scandinavian også er en del af. Videoen ovenfor er fra Image Prestige, der er et samarbejde mellem førende klubber over hele verden.

Én af de bedste baner i Norge

Gennem flere år var Miklagard, der er designet af Robert Trent Jones Jr, den højest rangerede norske bane i diverse kåringer, hvor den dog nu ofte overgås af den spektakulære Lofoten Links.

Miklagard var vært for Challenge Tour turneringen Viking Challenge 2017, som blev vundet af Clément Sordet. Det blev den eneste udgave selvom der var 4-årig kontrakt med Challenge Touren, men den blev annulleret. Alle internationale sportsbegivenheder i Norge  skal følge WADA’s regler og retningslinjer, og det gjorde Challenge Touren ikke, så turneringen måtte aflyses i 2018.

Læs også Kim Bojes artikelserier fra Norge med Golf og meget andet i Tromsø, i Bergen og i Oslo. Samtidig med Kim Boje var CNN også i Norge, hvor de lavede et CNN Living Golf program, der kan ses på 19hul.dk her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk