PopulærtPGA TourMasser af europæisk stjernedrys over Sony Open

Masser af europæisk stjernedrys over Sony Open

Det er et af de stærkeste felter ved Sony Open in Hawaii når turneringen indledes torsdag aften. En lang række majorvindere og amerikanske og europæiske profiler er med i den traditionsrige turnering, der for 26. gang har Sony som titelsponsor.

Hele turneringen kan ses på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med danske kommentatorer.

Der er igen livegolf til natteravnene i denne uge, men som altid kan PGA TOUR golf streames når det passer én via discovery+, hvis tidsforskellen til Hawaii ikke harmonerer med dansk døgnrytme. Desuden sender PGA Tour Live allerede fra først på aftenen dansk tid.

Der er masser af gode grunde til at se med fra Sony Open i denne uge, når de 144 spillere spiller på Waialae Country Club. Det er sæsonens første turnering med fuldt felt, så mange af de nye spillere på PGA Tour er til start for første gang. Det gælder blandt andre en håndfuld af de spillere som kvalificerede fra DP World Tour, deriblandt Ryder Cup-spilleren Robert MacIntyre samt Ryo Hisatsune og Alexander Björk.

I alt er fem af de europæiske Ryder Cup-spillere med på Hawaii. Udover MacIntyre er Justin Rose, Ludvig Åberg, Matt Fitzpatrick og Tyrrell Hatton til start.

Waialae Country Club er igen vært, og den er ikke blandt de længste baner på touren, og ofte er det en af de gode puttere, der vinder. Sidste år vandt Si Woo Kim, mens Hideki Matsuyama vandt i 2022. Japaneren er også til start i år.

PGA Tour Live sender allerede fra klokken 18.00 torsdag og fredag, og fra 21.30 lørdag og fra 19.00 søndag, så der er 35 timers livegolf fra Sony Open på discovery+ i denne uge.

Sony Open kan følges på discovery+ (og Eurosport 2, red.) med dansk kommentator:
  • (Natten til) fredag den 12.1.: 01.00 – 04.30
  • (Natten til) lørdag den 13.1.: 01.00 – 04.30
  • Natten til søndag den 14.1.: 01.00 – 04.30
  • Søndag den 14.1.: 22.00 – 02.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Si Woo Kim med sin hustru Jihyun efter sejren i Sony Open in Hawaii 2023 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk