HotelPlanner TourHamish Brown vandt Kaskáda Golf Challenge - 4. danske sejr i år

Hamish Brown vandt Kaskáda Golf Challenge – 4. danske sejr i år

Hamish Brown fra Aalborg vandt Kaskáda Golf Challenge, hvor Lucas Bjerregaard blev nr. 4 , hvilket er hans resultat meget længe. Det er den fjerde danske Challenge Tour sejr i år vundet af tre forskellige spillere. Og det er anden gang i træk at en dansker vinder turneringen på Golf Resort Kaskáda i Brno, Tjekkiet.

Inden finalerunden havde sydafrikanske Robin Williams føringen i -14, hvilket var tre slag bedre end Ben Schmidt og fire foran Hamish Brown på en delt 3. plads i -10 og fem foran bl.a. Lucas Bjerregaard på en 6. plads.

Men det var 25-årige Hamish Brown der stjal showet med syv birdies frem til 13. hul inden han lavede dagens eneste bogey på 14. hul. To birdies på de sidste 4 huller gav en runde i -8 og sejren i -18. Robin Williams blev nr. 2 i -16 foran Jannik de Bruyn i -15.



32-årige Lucas Bjerregaard med to DP World Tour sejr på CV’et sluttede flot af med en runde i -5, så han delte 4. pladsen med Ben Schmidt. Det er hans bedste resultat siden han blev nr. 3 i Cazoo Open 2022 på DP World Tour.

Christoffer Bring blev nr. 49 i -2 efter en finalerunde i +4, mens Oliver Hundebøll gik +5 og sluttede som nr. 65 i -1.

Jonatahn Gøth-Rasmussen, John Axelsen, Jeppe Kristian Andersen og Morten Ørum Madsen missede cuttet.

Fjerde danske sejr i år

Det var den fjerde danske Challenge Tour sejr i år, da Rasmus Neergaard-Petersen vandt Kolkata Challenge i marts og UAE Challenge i april, mens Jonathan Gøth-Rasmussen vandt Challenge de Cádiz i sidste uge.

Martin Simonsen vandt den seneste udgave

Det er anden gang i træk, at Kaskáda Golf Challenge vindes af en dansker. Turneringen blev ikke spillet sidste år, men i 2022 vandt Martin Simonsen.

Kaskáda Golf Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk