PopulærtDP World TourEM og VM vinder videre på Tourskolen. Dansk amatør var ét slag...

EM og VM vinder videre på Tourskolen. Dansk amatør var ét slag fra

Der blev spillet en enkelt First Stage turnering på DP World Tour Tourskolen i denne uge, hvor den danske amatør Elliott Simonsen var med, men efter en god start lykkedes det ham ikke at gå videre på Bogogno i Italien.

Der er mere om Tourskolen nederst i denne artikel. Der resterer tre First Stage turneringer, og fra tirsdag til fredag i næste uge er det på Lyngbygaard Golf i Aarhus.

Dansk skuffelse efter god start – europamesteren Celli sikkert videre

Den 18-årige danske amatør Elliott Simonsen var eneste dansker på Bogogno Golf Resort i Italien, hvor han fik en god start med -6 i første runde og -2 i anden runde.

Desværre gik han tredje runde i +1, så -3 i finalerunden og en samlet score i -10 gav en delt 23. plads i -10. Ét slag fra en plads i Second Stage, da 21 spillere i -11 eller bedre kvalificerede sig til Second Stage.

Amerikanske Dan Erickson og hollænderne Lars Keunen og Davey Porsius delte førstepladsen i -20. Floris De Hass fra Holland blev nr. 4 i -19 foran italienske Filippo Celli i -18.

Nyprofessionelle Filippo Celli på 5. pladsen vandt det individuelle EM for amatører i år foran Rasmus Neergaard-Petersen, han blev bedste amatør i The Open 2022 og var med til at vinde Hold VM. 22-årige Celli debuterede som professionel med en 61. plads i sidste uges DS Automobiles Italian Open på DP World Tour.

Bogogno – Italien, resultat

Mere om Tourskolen

DP World Tour Tourskolen består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige ved finalen i november, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.

First Stage består af ni turneringer, der spilles fra 30. august til 7. oktober herunder en turnering på Lyngbygaard Golf fra den 27. – 30. september.

Der var ingen danskere i de første to turneringer, mens Morten Toft Hansen var tæt på Second Stage i den anden uge. Alexander Garde var eneste dansker i den tredje uge, og han gik heller ikke videre.

De bedste går videre til Second Stage, der spilles på fire baner i Spanien fra den 3. – 6. november. Nogle er direkte kvalificeret til Second Stage, mens andre er kvalificeret til Final Stage, der spilles på Infinitum i Spanien fra den 11. – 16. november. Amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på DP World Tour.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk