PopulærtDP World TourMorten Toft Hansen tæt på Second Stage, men faldt tilbage i finalen

Morten Toft Hansen tæt på Second Stage, men faldt tilbage i finalen

Tre danskere var med i ugens First Stage turnering på Tourskolen til DP World Tour, hvor der også spilles om kort til Challenge Touren. Morten Toft Hansen lå til en plads, men en skuffende finalerunde blev dyr.

DP World Tour Tourskolen består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige ved finalen i november, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort.

First Stage består af ni turneringer, der spilles fra 30. august til 7. oktober herunder en turnering på Lyngbygaard Golf fra fen 27. – 30. september. De bedste går videre til Second Stage, der spilles på fire baner i Spanien fra den 3. – 6. november. Nogle er direkte kvalificeret til Second Stage, mens andre er kvalificeret til Final Stage, der spilles på Infinitum i Spanien fra den 11. – 16. november. Amatører kan deltage, men skal blive professionelle, hvis de går hele vejen, og vil spille på DP World Tour.

Morten Toft Hansen i top-10 inden finalerunden

Inden finalerunden var Morten Toft Hansen nr. 10 i -11 og Keen Bernberg nr. 48 i -5. Med en finalerunde i +2 må Morten Toft Hansen rejse slukøret videre, da han blev nr. 35 i -9, mens Keen Bernberg blev nr. 62 i -6 efter en runde i -1.

Victor Bjørlow gik 3. runde i -7, men efter +5 og +1 i de første runder, var det ikke nok til at klare cuttet efter tredje runde.

23 spillere i -13 eller bedre kvalificerede sig til Second Stage. Amatøren Connor McKinney fra Australien vandt i -25

Montado Golf Resort – Portugal, resultat

To First Stage turneringer i sidste uge

Tourskolen begyndte i sidste uge med to First Stage turneringer i henholdsvis England og Australien, som dog var uden danskere.

19 kvalificerede sig til Second Stage på The Players Club i England heriblandt 25-årige Braden Thornberry der i 2018 var nr. 1 på amatørernes verdensrangliste i sammenlagt 18 uger samt 55-årige Jarmo Sandelin, der har vundet fem gange på DP World Tour, men senest i 2001. Braden Thornberry overtog førstepladsen fra Joaquin Niemann i 2018 og blev efterfulgt af først Collin Morikawa og siden Viktor Hovland, men har endnu ikke fået sit gennembrud som professionel.

Nicolas Cantlay blev nr. 34 i +9, så han gik ikke videre. Han er ikke så kendt, men den 27-årige amerikaner er lillebror til 30-årige Patrick Cantlay, der er nr. 4 på verdensranglisten.

The Players Club- England, resultat

Der blev også spillet en turnering i Australien, så australske spillere ikke nødvendigvis skulle rejse til Europa for at deltage. Top-7 i -6 eller bedre kvalificerede sig til Second Stage.

Rosebud Country Club – Australien, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk