ECCO TourECCO Tour 2024 er klar

ECCO Tour 2024 er klar

ECCO Tour præsenterer i dag turneringskalenderen for 2024. Et program der på alle måder er imponerende. Der er flere gengangere fra de seneste år blandt værtsklubberne, men der er også et comeback til nogle gamle kendinge, og det glæder ECCO Tour promotor Flemming Astrup.

– Det er et flot program, og jeg er meget tilfreds. Det er glædeligt at se et comeback til Smørum, som senest havde ECCO Tour på besøg i 2004, og det samme gælder Næstved Golfklub, hvor vi var i 2005. Vi kommer godt rundt i hele Danmark, hvilket er meget positivt, lyder det fra Astrup.

Som traditionen efterhånden foreskriver, bliver de første turneringer afviklet under varmere himmelstrøg. Først gælder det to turneringer på PGA Catalunya i Spanien i februar og i april afvikles tre turneringer i Polen. Herefter går det løs på dansk grund.

– Vi har i mange år haft et godt og tæt samarbejde med de danske klubber. Det giver os mulighed for at sammensætte et spændende og interessant program til de mange danske og nordiske talenter, der spiller på ECCO Tour, siger Flemming Astrup.

Første danske destination bliver Rømø Golf Links i uge 19. Herefter følger yderligere otte turneringer i Danmark, hvor det hele slutter i Frederikshavn Golfklub i uge 42.

Herunder finder du hele kalenderen for ECCO Tour 2024 – i kursiv den danske Challenge Tour turnering og den danske DP World Tour turnering.

Uge          Sted
9  PGA Catalunya, Spanien
10  PGA Catalunya, Spanien
15  Sand Valley, Polen
16  Sand Valley, Polen
16  Sand Valley, Polen
17  Rømø Golf Links
21  Challenge Tour, Fyn
22  Smørum Golf
23  Samsø Golfklub
25  Lübker Golf Resort
31  Esbjerg Golfklub
34  DP World Tour, Lübker Golf Resort
37  Næstved Golfklub
38  Great Northern
40  Lyngbygaard Golf
42  Frederikshavn Golfklub

Læs også – Spænding, bonus og kattelem

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk