LET Access SeriesHannah Screen vandt Calatayud Ladies Open - Sofie Kibsgaard vinder LETAS ranglisten

Hannah Screen vandt Calatayud Ladies Open – Sofie Kibsgaard vinder LETAS ranglisten

Under svære betingelser med kraftig blæst vandt Hannah Screen Calatayud Ladies Open, hvor Cecilie Finne-Ipsen blev nr. 4. Det var sæsonens næstsidste på LET Access Series, og nu er Sofie Kibsgaard Nielsen sikker på at vinde LETAS ranglisten og blive Årets rookie.

Cecilie Finne-Ipsen blev delt nr. 4 i -1, hvilket også var hendes score i finalerunden. Sofie Kibsgaard Nielsen var rundt i -2 og rykkede frem til en 11. plads i +2, mens Puk Lyng Thomsen blev nr. 20 i +5 efter en runde i +4. Fie Olsen gik ligeledes +4 og sluttede som nr 26 i +8.

Hannah Screen vandt sin første sejr

Dårligt vejr forsinkede turneringen, så enkelte skulle færdigspille anden runde fredag morgen inden finalerunden kunne begynde. De førende blev dog færdige torsdag, og Hannah Screen førte i -6 foran fire spillere i -4.

Hannah Screen afsluttede med en runde i +1 og Verena Gimmy med -1, så de sluttede i -5 og skulle i omspil om sejren. Det vandt Hannah Screen med en par på første omspilshul.

Emie Peronnin blev nr. 3 i -4, mens Cecilie Finne-Ipsen delte 4. pladsen i -1 med Lejan Lewthwaite.

Sofie Kibsgaard Nielsen vinder ranglisten

Sæsonen afsluttes i næste uge med Santander Golf Tour – ZARAGOZA fra den 26 – 28. oktober. Derefter får top-6 et kort til LET med Sofie Kibsgaard Nielsen som sikker vinder af ranglisten.

Sofie fører ranglisten med 2.338 point foran Chiara Tamburlini med 1.589 og Emily Price med 1.559 point, og med kun én turnering tilbage er hun sikker på at vinde LETAS ranglisten. Hun bliver også årets rookie

Calatayud Ladies Open, resultat

Sofie Kibsgaard Nielsen – Foto: LET Access Series

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open på LET, , hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 16. Det var samtidig sæsonfinalen på den sydafrikanske...

Thomas Bjørn i top-20 da Stephen Ames vandt på sin 60 års fødselsdag

Den forsvarende mester Stephen Ames vandt Mitsubishi Electric Classic på sin 60 års fødselsdag, og har nu vundet to sejre i år. Se højdepunkter...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk