PopulærtDP World TourKjeldsen delte mod Cabrera Bello

Kjeldsen delte mod Cabrera Bello

Søren Kjeldsen var foran inden sidste hul, men delte sin match mod Rafa Cabrera Bello i tredje runde af WGC – Dell Match Play.

Kjeldsen tabte først til Kevin Kisner og dernæst til Hideki Matsuyama. Dermed kunne Kjeldsen ikke gå videre fra puljen, men pengepræmier gives efter antal point, så matchen var ikke ligegyldig. Heller ikke for Cabrera Bello, der vandt de første to matcher, og kunne sikre sig puljesejren.

Med en birdie på 1. hul kom Kjeldsen 1 op, og det var første gang i denne WGC turnering, at han var foran i en match.

Føringen holdt indtil 5. hul, og Kjeldsen kom foran igen på 7. hul.

Cabrera Bello udlignede med en birdie på 10. hul, og kom foran med endnu en birdie på 12. hul. Allerede efter 13. hul var stillingen dog lige igen, da Kjeldsen vandt hullet med en birdie.

Efter endnu en birdie på 15. hul kom Kjeldsen 1 op, og det var han også inden 18. hul.

328 meter drive på sidste hul af Cabrera Bello
Med et 328 meter langt drive nåede Cabrera Bello greenen i ét slag på sidste hul. Derfra to-puttede han for birdie, og matchen blev delt.

Med det halve point undgik Cabrera Bello et omspil, og vandt puljen med 2½ point. Hideki Matsuyama vandt sin match 3 & 2 over Kevin Kisner, så Matsuyama blev nr. 2 med 2 point, Kisner nr. 3 med 1 point og Kjeldsen nr. 4 med ½ point.

Tidligere på aftenen vandt Thorbjørn Olesen 2 & 1 over Smylie Kaufman.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

WGC – Dell Match Play, leaderboard

WGC – Dell Match Play, stilling i puljerne

WGC – Dell Match Play – puljer og runder som PDF

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk