PopulærtDP World TourBjørns wildcards leverede varen, mens Furyks skuffede stort

Bjørns wildcards leverede varen, mens Furyks skuffede stort

Thomas Bjørns fire wildcards ved Ryder Cup bidrog i den grad til Europas overbevisende sejr på 17½ – 10½, mens Jim Furyks fire wildcards skuffede stort. Det er dog ikke ensbetydende med, at Furyk burde eller kunne have valgt anderledes.

Thomas Bjørn valgte fire erfarne Ryder Cup spillere som sine wildcards i Paul Casey, Sergio Garcia, Henrik Stenson og Ian Poulter. De bidrog tilsammen med 9½ point fordelt på 1,5 point af Casey, 2 point af Poulter samt 3 point af Garcia og Stenson.

Jim Furyk uddelte sine wildcards til Bryson DeChambeau, Phil Mickelson, Tiger Woods og Tony Finau. De bidrog kun med 2 point, som begge blev vundet af Finau, mens DeChambeau, Mickelson og Tiger tabte alle deres matcher!

Jim Furyk valgte ikke nødvendigvis de forkerte spillere

Man vinder og taber som et hold. Som Thomas Bjørn sagde flere gange op til og under Ryder Cup, så er det op til spillerne at levere, men i sidste ende er det kaptajnen, som sætter holdet og matcherne efter samtaler med spillerne selv og vicekaptajnerne.

Vinder man et Ryder Cup, vil man oftest blive husket som en god kaptajn. Hvis man taber, kan man blive husket som en dårlig, men man kan selvsagt også have været en god kaptajn.

Mens Thomas Bjørn og vi i andre i den grad blev bekræftet i, at han valgte rigtigt med sine wildcards, så kan man ikke konkludere, at Jim Furyk nødvendigvis valgte de forkerte.

Det var helt oplagt, at Jim Furyk valgte som han gjorde, og hvem skulle han ellers have valgt? DeChambeau vandt de første to turneringer i FedExCup slutspillet, og sluttede lige udenfor den sidste adgangsgivende plads i kvalifikationen efterfulgt af Phil Mickelson og Tiger Woods.

De var således alle tre meget tæt på at kvalificere sig, og med Mickelsons og Tigers erfaring var de tre nærmest umulige at komme udenom. Tiger har tilmed ikke spillet så mange turneringer som de andre, men efter et forrygende comeback ville han faktisk være nr. 1 på verdensranglisten, hvis man opgjorde den efter antal spillede turneringer istedet for et minimum på 40 over de seneste to år. At alle tre skuffede stort i Ryder Cup var svært at forudse.

Tony Finau har holdt et højt niveau i majors og med tre top-10 placeringer samt en 15. plads i FedExCup slutspillet, så han var også et oplagt valg. Rookien imponerede ved at vinde to ud af tre matcher.

Tony Finau under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Nedenfor ses point fordelingen og antal matcher for de fire wildcards fra hvert hold ved Ryder Cup 2018:

EuropaPoint / MatcherPoint / MatcherUSA
Henrik Stenson3 / 32 / 3Tony Finau
Sergio Garcia3 / 40 / 2Phil Mickelson
Ian Poulter2 / 40 / 3Bryson DeChambeau
Paul Casey1,5 / 40 / 4Tiger Woods
9,5 point2 point

Se en samlet oversigt over alle Ryder Cup artikler på 19hul.dk her.

Justin Rose og Henrik Stenson under Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Matt McCarty vandt Black Desert Ch’ship – 4 sejre i 10 turneringer

Matt McCarty vandt Black Desert Championship på PGA Tour, hvor det var den tredje af otte turneringer i FedExCup Fall. Det er her der...

Jerry Kelly vandt SAS Ch’ship – Thomas Bjørn klar til Playoffs

Jerry Kelly vandt SAS Championship på PGA Tour Champions. Der er højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Efter to runder i +3 var Thomas Bjørn...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk