Benjamin Poke, Nicolai Højgaard og Martin Simonsen er de tre danskere er med i Scottish Championship presented by AXA, som spilles på Fairmont St Andrews. Der spilles om 1 mio. €, så efter to pengestærke Rolex Series turneringer er det blevet hverdag igen.

Der er seks fra top-100 på verdensranglisten med Lee Westwood og Matt Wallace som de højest rangerede.

På PGA Tour gælder det The CJ Cup @ Shadow Creek, der oprindeligt skulle være spilet i Sydkorea, men som er flyttet til Las Vegas. Justin Thomas vandt i 2017 og 2019, mens Brooks Koepka vandt i 2019, men det var på Nine Bridges i Sydkorea. Nu er det på Shadow Creek, hvor Phil Mickelson vandt The Match 2018 over Tiger Woods.

Dustin Johnson var favorit, men er ude da han er smittet med COVID-19.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Scottish Championship presented by AXA

Lee Westwood (Vinder til odds 14 og top-5 til 3)
47-årige Lee Westwood vandt i Abu Dhabi i foråret, og har været i top-20 i sine seneste fem turneringer med bl.a. en 10. plads på Valderrama, en 13. plads i US Open og senest en 18. plads i BMW PGA Championship.

Eddie Pepperell (Vinder til odds 16 og top-5 til 4,5)
Pepperell havde en lidt dårlig start efter COVID-19 pausen, men siden et misset cut i US Open er han blevet nr. 9 i Scottish Open og nr. 6 i BMW PGA Championship. Her var feltet noget stærkere end i denne uge.


The CJ Cup @ Shadow Creek

Favoritten Dustin Johnson, der har banerekorden på Shadow Creek, var vores førstevalg men han er smittet med COVID-19 og ude af turneringen. Vi nøjes derfor med ét bud på vinderen i denne uge.

Matthew Wolff (Vinder til odds 20 og top-5 til 5,5)
Efter sin andenplads i US Open havde Matthew Wolf et par uges pause inden han i weekenden tabte omspil til Martin Laird. Imponerende af 21-årige Wolff som vandt 3M Open i juli 2019, og er helt fremme som nr. 12 på verdensranglisten.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

BMW PGA Championship
  • Tommy Fleetwood (Vinder til odds 11 og top-5 til 4,33) – Nr. 13
  • Erik Van Rooyen (Vinder til odds 25 og top-5 til 7,5) – Nr. 27
  • Shane Lowry (Vinder til odds 25 og top-5 til 7,5) – Nr. 13
  • Lucas Herbert (Vinder til odds 40 og top-5 til 8) – MC
Shriners Hospitals for Children Open
  • Bryson DeChambeau (Vinder til odds 8,5 og top-5 til 3,2) – Nr. 8
  • Patrick Cantlay (Vinder til odds 18 og top-5 til 6,5) – Nr. 8

Med 12 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 1.200 kr. dvs. et underskud på 1.200 kr.

År til dato:

Indsats: 22.700 kr.
Gevinst: 37.279 kr.
Samlet: + 14.579 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Uge 27: Rocket Mortage Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 6) = 600 kr.

Uge 36: Tour Championship
Dustin Johnson (Vinder til odds 2,88) = 288 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.