BettingBetting Tips, uge 36 2020

Betting Tips, uge 36 2020

Efter seks UK Swing turneringer samt WGC – FedEx St Jude Invitational og US PGA Championship i USA, er Europa Touren rejst til Spanien. Her spilles Estrella Damm N.A. Andalucia Masters på Valderrama i denne uge efterfulgt af to turneringer i Portugal, hvor den sidste spilles samme uge som US Open.

Otte danskere er med på Valderrama, hvor Christiaan Bezuidenhout vandt sidste år, men han forsvarer ikke sin titel.

På PGA Tour afsluttes sæsonen med Tour Championship, hvortil kun top-30 på FedExCup ranglisten er kvalificeret. Rory McIlroy er forsvarende mester på East Lake GC i Atlanta.

Med sidste års nye format starter den førende på FedExCup ranglisten, Dustin Johnson, turneringen i -10, mens Jon Rahm er i -8 og Justin Thomas i -7. Sådan fortsætter det ned til nr. 26 – 30, som begynder Tour Championship i par. Der er således ikke et indviklet pointsystem for at kåre FedExCup vinderen, da vinderen af Tour Championship også vinder FedExCup’en. Tidligere kunne top-5 på FedExCup ranglisten vinde FedExCup’en, hvis de også vandt Tour Championship, men sådan er det ikke sikre på i år, hvor den endelige score i turneringen er afgørende.

Nedenfor ugens bud på spillere der kan spille med om sejren.


Estrella Damm N.A. Andalucia Masters

Thomas Detry (Vinder til odds 14 og top-5 til 4,5)
Efter fem turneringer på seks uger med to andenpladser og en 8. plads har Thomas Detry holdt to ugers turneringspause. Blev nr. 8 på Valderrama sidste år, og må snart vinde sin første Europa Tour sejr. Vi har haft Detry på denne liste mange gange, men den ikke-tællende World Cup sejr med Thomas Pieters i 2018 er fortsat hans eneste større sejr.

Martin Kaymer (Vinder til odds 14 og top-5 til 4,5)
35-årige Martin Kaymers seneste af 11 Europa Tour sejre var US Open 2014. De gange han har været med fremme, har han haft svært ved at lukke turneringen, som i sidste uge, hvor han blevnr. 3 på The Belfry. Blev nr. 2 da Søren Kjeldsen vandt Volvo Masters 2008 på Valderrama, og har siden bl.a. haft en 6. plads på banen i 2016.

Lee Westwood (Vinder til odds 22 og top-5 til 6,5)
En 17. plads er Lee Westwoods bedste i tre turneringer efter COVID-19 pausen, men han har stor og god erfaring fra Valderrama. Blev nr. 5 for to år siden og har for år tilbage haft en række top-10 placeringer på banen.


Tour Championship

Dustin Johnson (Vinder til odds 2,88)
Holdt en uges pause efter en delt andenplads i US PGA Championship, og vandt derefter The Northern Trust med 11 slag inden han tabte omspil til Jon Rahm i sidste uge. Dustin Johnson fører med to slag og er sluttet i top-10 fem af de seneste syv gange på East Lake med en 3. plads i 2018 som det hidtil bedste. Han er favorit, så odds på under 3 er meget lavt.

Justin Thomas (Vinder til odds 7)
Justin Thomas begynder Tour Championship på en 3. plads i -7. Er således tre slag efter Dustin Johnson, og har skuffet de seneste uger, men det er ikke længe siden han vandt WGC -FedEx St Jude Invitational. Hans hidtil dårligste resultat på East Lake er en 9. plads sidste år, da han blev nr. 7 i 2018, nr. 2 i 2017 og nr. 6 i 2016.

Webb Simpson (Vinder til odds 13 og top-5 til 2,4)
Verdensranglistens nr. 6 holdt lidt overraskende og som den eneste en pause i sidste uge. Webb Simpson er udhvilet og begynder Tour Championship på en 4. plads i -6. Blev nr. 20 sidste år, men før det nr. 4 i 2018. Har også en 5. plads i 2012 og en 4. plads i 2013 på East Lake. Efter COVID-19 pausen har han vundet RBC Heritage, og er senest blevet nr. 6 og 3 i de seneste turneringer.


Sidste uges resultat

Der laves løbende statistik for hvordan det går, og i det regnskab spilles 100 kr. på hvert resultat.

Der spilles dog ikke nødvendigvis i den virkelige verden, så dette er blot for at følge udviklingen.

ISPS Handa UK Championship
  • Andy Sullivan (Vinder til odds 18 og top-5 til 5,5) – Nr. 9
  • Haotong Li (Vinder til odds 18 og top-5 til 5,5) – Nr. 31
BMW Championship
  • Daniel Berger (Vinder til odds 22 og top-5 til 4) – Nr. 25
  • Scottie Scheffler (Vinder til odds 35 og top-5 til 6) – Nr. 20

Med 4 væddemål på hver 100 kr. var den samlede indsats 400 kr. dvs. et underskud på 400 kr.

År til dato:

Indsats: 16.700 kr.
Gevinst: 35.633 kr.
Samlet: + 18.933 kr.


Vindere i 2020

Nedenfor ses de uger / turneringer, hvor vi har haft en vinder på ugens liste. Dertil kommer gevinster fra top-5/10 mv.

Uge 1: Sentry Tournament of Champions
Justin Thomas (Vinder til odds 5,5) = 550 kr.

Uge 6: ISPS Handa VIC Open
Min Woo Lee (Top-5 til odds 5,5)
NB: Vi havde ham kun til top-5 og ikke som vinder til odds 21!

Uge 9: Oman Open
Sami Välimäki (Vinder til odds 250 og top-5 til odds 22) = 27.200 kr.

Uge 27: Rocket Mortage Classic
Bryson DeChambeau (Vinder til odds 6) = 600 kr.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk