PopulærtDP World TourBedst for Europa ved Ryder Cup 2018

Bedst for Europa ved Ryder Cup 2018

Med fem sejre i fem matcher blev Francesco Molinari første europæer nogensinde, som vinder alle sine fem matcher ved et Ryder Cup da Europa vandt en overbevisende sejr på 17½ – 10½.

Francesco Molinari og Tommy Fleetwood var et forrygende makkerpar, der vandt deres første fire matcher sammen. I singlerne sikrede Molinari meget passende det vindende point med sin sejr over Phil Mickelson. Tommy Fleetwood tabte 6&4 til Tony Finau.

Molinari og Fleetwood er gode venner udenfor banen, og de var også på ferie sammen i august, hvilket der kan læses mere om nederst i artiklen med den sjove video, hvor “Moliwood” vågner op sammen med Ryder Cup trofæet.

Thorbjørn vandt den ene af sin to matcher

Alle 12 europæiske spillere bidrog med til Europas triumf med mindst 1 point heriblandt Thorbjørn Olesen, der vandt sin single over Jordan Spieth. En flot sejr, men Spieth har således fortsat endnu ikke vundet en single ved nu tre Ryder Cups og tre Presidents Cup! Thomas Bjørns erfarne wildcard spillere bidrog med hele 9½ point.

Nedenfor ses de individuelle resultater for det europæiske hold ved Ryder Cup 2018.

V-T-D står for antal matcher Vundet-Tabt-Delt først for Ryder Cup 2018 og derefter for alle Ryder Cups vedkommende har spillet i karrieren. Vundet, procent er et udtryk for, hvor mange point vedkommende har vundet i alle sin matcher ved alle spillede Ryder Cups (point i vunde og delte matcher).

PointMatcherV-T-D, 2018V-T-D totalVundet, procent
Francesco Molinari555-0-05-4-254,55 %
Tommy Fleetwood454-1-04-1-080,00 %
Sergio Garcia343-1-022-12-762,20 %
Henrik Stenson333-0-010-7-257,89 %
Rory McIlroy252-3-011-9-454,17 %
Alex Noren232-1-02-1-066,67 %
Ian Poulter242-2-014-6-268,18 %
Justin Rose242-2-013-8-260,87 %
Paul Casey1,531-1-14-3-554,17 %
Tyrrell Hatton131-2-01-2-033,33 %
Thorbjørn Olesen121-1-01-1-050,00 %
Jon Rahm131-2-01-2-033,33 %

Se en samlet oversigt over alle Ryder Cup artikler på 19hul.dk her.

Thomas Bjørn og Francesco Molinari efter sejren i Ryder Cup 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk