PopulærtLadies European TourAmalie blev nr. 7, da Aditi Ashok vandt med ni slag i...

Amalie blev nr. 7, da Aditi Ashok vandt med ni slag i Kenya

Aditi Ashok vandt Magical Kenya Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET, hvor alle tre danskere klarede cuttet på Vipingo Ridge.

Amalie Leth-Nissen kvalificerede sig til LET via Tourskolen, og blev professionel kort efter nytår. I sin første turnering som professionel, og i sin debut på LET, var Amalie nr. 8 i par inden finalerunden. Hun var -2 på runden efter 13 huller af finalerunden, men gik +2 efter to bogeys og en dobbeltbogey på de sidste 5 huller, så blev Amalie nr. 7 i +2. Det gav en præmiecheck på 7.950 € i den professionelle debut svarende til næsten 60.000 danske kroner.

Amalie Leth-Nissen – Foto: Mark Runnacles / LET

Smilla Sønderby blev nr. 38 i +10 efter en finalerunde i +3, mens Linette Holmslykke sluttede som nr. 58 i +20 efter en runde i +5.

Aditi Ashok vandt for fjerde gang

Aditi Ashok fra Indien førte med seks slag inden finalerunden, da hun var i -13 foran April Angurasaranee fra Thailand i -7.

Og forskellen endte på hele ni slag på af trods en runde i +1, for Aditi Ashok vandt i -12 foran engelske Alice Hewson og April Angurasaranee i -3. Gabriela Ruffels blev nr. 4 i -2 foran Yuri Onishi og Noora Komulainen i par.

Aditi Ashok efter sejren i Magical Kenya Ladies Open 2023 – Foto: Mark Runnacles / LET

Esther Henseleit, der har vundet de to første udgaver af turneringen i 2019 og igen i 2022, blev nr. 17 i +4.

24-årige Aditi Ashok er nu oppe på fire LET sejre. Hun vandt LET Tourskolen 2016 og har siden vundet Hero Women’s Indian Open 2016, Qatar Ladies Open 2016 og Fatima Bint Mubarak Ladies Open 2017. Hun har primært spillet på LPGA siden 2017.

Magical Kenya Ladies Open, resultat

Giraffer kigger på, mens Camilla Lennarth putter Magical Kenya Ladies Open 2023 – Foto: Mark Runnacles / LET
To aber drikker vand fra sprinkler-anlæg under Magical Kenya Ladies Open 2023 – Foto: Mark Runnacles / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Thorbjørn Olesen i kamp mod verdens bedste i Houston

Scottie Scheffler er til start hjemme i Texas, og verdens nummer et, er naturligvis det helt store trækplaster ved Texas Children’s Houston Open efter...

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk