Anbefalet8.000 gratis Jordan Spieth figurer

8.000 gratis Jordan Spieth figurer

Lørdag uddeler titelsponsoren for AT&T Pebble Beach Pro-Am en masse såkaldte Bobblehead figurer af Jordan Spieth.

De første 8.000 tilskuere får en voucher til Jordan Spieth figuren, som ses på billedet ovenfor. AT&T er sponsor for Spieth, og på hans golfbag er der udelukkende logoer for det store teleselskab.

Bobblehead figurerne er kendtegnet ved ofte at have et relativt stort hovede, der dingler når man skubber til det.

Et dyrt samleobjekt
Det er ikke første gang, at der laves en Bobblehead figur af Spieth. I 2014 uddelte John Deere Classic 200 Bobblehead figurer af Spieth, som havde vundet turneringen i 2013.

Siden er de blevet et samleobjekt, som sælges for mange tusinde kroner.

Selvom der laves mange flere Bobbleheads denne gang, så bliver de sikkert også et samleobjekt. I skrivende stund kan man købe AT&T figuren for omkring kr. 3.000 på eBay, men mon ikke prisen falder lidt, når de 8.000 er uddelt lørdag.

Mosaik af 24.152 golfbolde
AT&T har hovedkontor i Dallas, hvor Spieth er først og opvokset. Her hyldede man sidste år Spieth ved at få lavet en kæmpe mosaik. Den blev lavet af hele 24.152 golfbolde, hvilket der kan ses en video af her.

Billede som I’et i Spieth
Tilskuerne på Pebble Beach kan også tage et billede, hvor de er I’t i Spieth, da AT&T har opstillet et stort skilt, hvor der står SP ETH, som det ses på billedet nedenfor.

Det er i øvrigt 31. gang, at AT&T er titelsponsor for den populære Pro-Am turnering.

Speth_bld

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk