+1 var nok for Bernhard Langer

Bernhard Langer førte med syv slag efter anden runde af Champions Tour turneringen Chubb Classic, så en finalerunde i +1 var nok til at vinde.

Langer vandt i -15 foran Fred Couples i -12, mens Jesper Parnevik delte 3. pladsen i -11 med Scott Dunlap og Kenny Perry.

Colin Montgomerie blev nr. 26 i -3.

Langer bruger fortsat en lang putter
Som beskrevet lørdag, så bruger Bernhard Langer fortsat en lang putter, men han forankrer den ikke mod kroppen.

De seneste 17 år har Langer forankret putteren. Det er ikke længere tilladt, så den seneste måned har han trænet med 15 forskellige puttere og fire måder at putte på.

.
.

Champions Tour sejr nr. 26
Det var tredje gang at Bernhard Langer vandt Chubb Classic, der tidligee hed ACE Group Classic.

På alle tiders rangliste over flest Champions Tour sejre i karrieren er Langer nu nr. 3 med 26 sejre. Lee Trevino er nr. 2 med 29 sejre, mens der er et stykke op til Hale Irwin, som vandt imponerende 45 Champions Tour sejre i årene 1995 – 2007.

42 Europa Tour sejre
58-årige Langer vandt 42 Europa Tour turneringer i karrieren, og her er han kun overgået af Seve Ballesteros med 50 sejre.

Selvom Tiger Woods aldrig har været medlem af Europa Touren, så er han nr. 3 med 40 sejre, mens Colin Montgomerie vandt 31 Europa Tour turneringer.

En måneds pause på Champions Tour
Den næste turnering på Champions Tour er Tucson Conquistadores Classic, som spilles fra den 18. marts.

Chubb Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.