CoronavirusTiger er klar, men det bliver uden tilskuere til Memorial på Muirfield

Tiger er klar, men det bliver uden tilskuere til Memorial på Muirfield

Tiger Woods har bekræftet, at han er med i næste uges Memorial Tournament presented by Nationwide der spilles uden tilskuere. Det er Tigers første tællende turnering i fem måneder.

Memorial spilles på på Jack Nicklaus’ Muirfield GC i Ohio, så han er vært for turneringen, som Tiger har vundet fem gange i 1999, 2000, 2001, 2009 og senest 2012

For Tiger er det den blot tredje tællende turnering i år, da han blev nr. 9 i Farmers Insurance Open og nr. 68 i Genesis Invitational. Sidstnævnte var i midten af februar, så det er fem måneder siden, at Tiger senest har spillet turneringsgolf. Bortset fra The Match, hvor der blev samlet 20 mio. $ ind til velgørenhed.

Han sluttede 2019 af med et brag, da han vandt The ZOZO Championship i oktober og dermed tangerede Sam Sneads rekord på 82 PGA Tour sejre efterfulgt af en 4. plads i Hero World Challenge.

I december var Tiger spillende kaptajn, da USA vandt Presidents Cup i Australien.

Havde håbet på tilskuere til Memorial

PGA Tour spiller to turneringer på Muirfield, og mens denne uges Workday Charity Open hele tiden var planlagt uden tilskuere, så havde man håbet, det var muligt med tilskuere til Memorial Tournament.

Staten Ohio havde tilladt et begrænset antal tilskuere ved Memorial, men med den fortsatte hastige spredning af COVID-19 har PGA Tour og arrangørerne besluttet at gennemføre turneringen uden tilskuere og uden en pro-am. Man havde ellers lavet en plan der muliggjorde 20 % af det maksimale antal tilskuere ved turneringen.

Patrick Cantlay vandt Memorial sidste år.

Patrick Cantlay efter sejren i the Memorial Tournament presented by Nationwide 2019 og værten Jack Nicklaus – Foto: golfsupport.nl

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk