Challenge Tour56-årige Jiménez fører Austrian Open med to slag

56-årige Jiménez fører Austrian Open med to slag

56-årige Miguel Angel Jiménez fører Austrian Open med to slag inden finalerunderne, hvor tre af seks danskere klarede cuttet.

Efter første runde på Diamond CC nær Wien var Nicolai Højgaard på en delt 4. plads i -5. Desværre gik han anden runde i +1, så han faldt tilbage til en delt 26. plads i -4, som han deler med bl.a. Martin Simonsen, som var rundt i -1. Efter en runde i par er Niklas Nørgaard Møller også med i weekenden som nr. 38 i -3.

Cutgrænsen blev -1 så Nicolai Kristensen i +3, Mark Flindt Haastrup i +6 og Martin Ovesen i +8 er ude.

Martin Ovesen under Austrian Open 2020 – Foto: golfsupport.nl
Miguel Angel Jiménez fører med to slag

Med en af dagens bedste runder i -7 overtog 56-årige Miguel Angel Jiménez føringen i -11, hvilket er to slag bedre end Craig Howie, Renato Paratore, Nicolai von Dellingshausen, Joost Luiten og Marc Warren i -9. Darius van Driel er alene på 7. pladsen i -8.

Thomas Detry er nr. 18 i -5 og Adri Arnaus nr. 38 i -3.

Jimenéz har 21 Europa Tour sejre og 9 på PGA Tour Champions

Miguel Angel Jiménez’ seneste af 21 Europa Tour sejre var Open de España 2014. Dengang var han 50 år og 133 dage, hvilket gør ham til den hidtil ældste vinder på Europa Touren.

Jimenez er også tæt på en anden rekord, da han spiller sin Europa Tour turnering nr. 705 i denne uge. Sam Torrance har rekorden med 706 turneringer.

Siden han fyldte 50 år i 2014 har han primært spillet på den amerikanske PGA Tour Champions, hvor han har vundet ni turneringer. Han debuterede på den amerikanske senior tour med en sejr i Greater Gwinnett Championship 2014, og har senest vundet Mitsubishi Electric Championship at Hualalai i januar 2020.

To af de ni sejre på PGA Tour Champions har været i majors, da han vandt Regions Tradition 2018 og The Senior Open Championship 2018.

Første turnering i fire – fem måneder

Det er den første Europa Tour turnering siden Jorge Campillo vandt Commercial Bank Qatar Masters den 8. marts, mens det er fem måneders siden, at Christiaan Bezuidenhout vandt Dimension Data Pro-Am på Challenge Touren.

Der er ikke direkte tv fra Austrian Open og heller ikke fra næste uges Euram Bank Open på GC Adamstal. Den fulde tv-dækning vender først tilbage ved UK Swing fra den 22. juli.

Der er ingen tilskuere på banen, og man tager naturligvis en lang række forholdsregler i forhold til COVID-19.

Austrian Open, leaderboard

Skilt under Austrian Open, som opfordrer til social afstand på 2 meter – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk